Hoppa yfir valmynd

Ræða eða grein fyrrum ráðherra

24. ágúst 00 Atvinnuvega- og nýsköpunarráðuneytið

Opnun norrænnar hitaveituráðstefnu á Akureyri, 21.08.00

Valgerður Sverrisdóttir
iðnaðar- og viðskiptaráðherra


Opnun norrænnar hitaveituráðstefnu á Akureyri 21. ágúst 2000

Fjernvarme i et nyt århundrede


Ærede konferencegæster.

Det er mig en særlig fornøjelse at åbne dette ottende Nordiske Fjernvarmesymposium om Fjernvarme i et nyt århundrede. Ved et århundredeskifte er det på sin plads at se tilbage og forsøge at gøre sig klart hvad fremtiden kommer til at bringe.

Islands økonomi er for en stor dels vedkommende baseret på udnyttelse af naturressourcer og de islandske myndigheder har anset det for at være vigtigt at øge udnyttelsen af indenlandske fornybare energikilder til gavn for landet og nationen. Udnyttelse af naturressourcer, heriblandt geotermisk energi, kan finde sted på forskellig vis og det er udstandselig nødvendigt at tage forskellige synspunkter og interesser i betragtning, når der træffes beslutning om udnyttelse af sådanne ressourcer. Myndighederne har forsøgt at skabe grundlag for opnåelse af et forlig om udnyttelsen.

I 1998 vedtog Altinget en lov om forskning og udnyttelse á ressourcerne i undergrunden, og denne love var et led i udformningen af en lovgivning om behandling og udnyttelse af naturressourcer i Island. Det er meningen med denne lov at samle alle regler om ressourcer i undergrunden på et sted. Loven indeholdt forskellige nyheder vedrørende forvaltning og kontrol med udnyttelsen af ressourcerne undergrunden samtidig med at der skete en stadfæstelse af den regel, at der med ejerretten til landarealer følger retten til ressourcer, der findes det pågældende sted.

I 1999 blev der udpeget en projektledelse for et Rammeprogram om udnyttelse af vandkraft og geotermisk varme Formålet med dette program er at evaluere og kategorisere alternativer vedrørende bygning af kraftværker, såvel vandkraft som geotermisk energi, með hensyn til energikapacitet, rentabilitet, indvirkning på naturen, natur- og kulturminder, samt på de interesser, der varetages af alle dem, der udnytter disse samme ressourcer.

Brug af geotermisk energi har haft stor betydning for livet her i Island. Det er velkendt, at høvdinge her i Island dyrkede helsebadning i de første århundreder af Islands historie. Alle islændinge har lært, at Snorri Sturluson lod bygge et badebassin på sin gård i Reykholt og der opholdt sig ofte i lang tid. Vores Nobelpristager siger i en af sine bøger, i sit kendte essay "Om hygiejne i Island", at der ikke kan være tvivl om at de høvdinge, der skrev sagaerne, var rene. Så kategorisk udtrykte digteren sig, at han mente, at beskidte mænds sjæle ikke i og for sig var renere end deres kroppe. Selv om Halldor Laxness gik lidt til yderligheder og overdrivelser i sit essay, så vakte teksten stærke reaktioner blandt indbyggerne og det må anses for at være meget sandsynligt, at den har bidraget til at der blev så bred opbakning til beslutningen om at bygge Reykjavik svømmehal kort tid senere. Jeg synes imidlertid det er på sin plads at vække opmærksomhed på Laxness' holdning i forbindelse med geotermisk energi og nationens litterære arv for at lægge vægt på, i hvor bred sammenhæng vi bør betragte værdien af denne ressourcemæssige rigdom.

I tidens løb er den geotermiske energis betydning i vort daglige liv vokset jævnt og støt. I 1970 blev halvdelen af indbyggernes boliger opvarmet med geotermisk energi. I perioden fra 1975 til dags dato er der sket store omvæltninger med hensyn til udnyttelse af indelandske energikilder til opvarmning, således at dags dato får 86% af indbyggerne boligopvarmning fra geotermisk energi, ca. 12% fra elektricitet og ca. 2% må ty til opvarmning med olie. Myndighederne er af den opfattelse, at man stadig kan nå længere og har besluttet at fortsætte målrettet søgning efter geotermisk energi i de såkaldte kolde områder med forsøgsboringer og anden målrettet forskning, hvilket blev iværksat i 1998. Denne indsats har allerede ført til at nye boligområder er blevet forbundet til geotermisk varmeforsyning på steder, hvor man ikke mente at der fandtes varmt vand. Myndighederne har endvidere forsøgt at understøtte oprettelsen af nye varmeforsyninger og udvidelse af allerede eksisterende forsyninger ved at give dem mulighed for at udnytte den kapital, der ellers skulle anvendes som subsidier til boligopvarmning med elektricitet. På denne måde forsøger man at sænke nye varmeforsyningers etableringsomkostninger og det drejer sig om fire varmeforsyninger, der har opnået støtte af denne art.

Det er ikke nogen lille indflydelse, som øget udnyttelse af geotermisk varme har haft på islændinges levevilkår. Besparelsen ved at udnytte geotermisk varme til boligopvarmning sammenlignet med at importere olie til samme formål udgør i dag knapt otte millarder islandske kroner om året, og det er eksklusive overskuddet af elproduktion, industriproduktion, dyrkning i drivhuse og en lang række goder, som vi nyder godt af fra vores land og som det er vanskeligt at vurdere økonomisk. Udnyttelsen af jordvarmen har i også i stor udstrækning bidraget til at reducere udslippet af drivhusgasser i Island i forbindelse med boligopvarmning.

Vi har endnu utallige muligheder for udnyttelse af denne ressource. Der er nu indledt omfattende undersøgelser af udnyttelse af termofile mikroorganismer og Industriministeriet har givet to virksomheder tilladelse til at undersøge og udnytte termofile organismer og genetisk materiele fra disse i indtil 30 afgrænsede områder. For ganske få år havde man ingen i Island ingen anelse om, at der i det geotermiske vands flora af mikroorganismer fandtes en vigtig ressource for biotekniken, som man i dag knytter store forhåbninger til. Yderligere projekter vedrørende udnyttelse af den geotermiske varme til industrielle formål undersøges nu og med øget udnyttelse af højtemperaturen åbnes der yderligere muligheder på det område, men det er nødvendigt at vi forsøger at udnytte den geotermiske energi så godt som muligt til gavn for nationen.

Hvis vi ser ud i fremtiden og betragter udnyttelsen af landets højtemperaturområder er det nødvendigt at man har tanke på den samlede udnyttelse af dem. Man taler gerne om, at det nok er billigt at udnytte geotermisk energi til elproduktion. I denne debat må man tage den samlede udnyttelse af energien i betragtning, idet elproduktion som regel ikke udnytter mere end 12-15% af den energi, der udvindes i højtemperaturområder. Vi må på den mest fornuftige måde udnytte den enorme ressource, der fremkommer, når vi udvinder energien i højtempeaturområderne til elproduktion. For mig at se vil det gå os godt i de næste år med hensyn til udnyttelse af geotermisk energi til brug inden for turisme og helsebade.
På det seneste er der indført diverse ændringer i driften af varmeforsyninger. Forsyningsselskaber er blevet sammenlagt og der er øget samarbejde mellem energivirksomheder om projekter inden for energisektoren. Den nugældende lovgivning om varmeforsyningernes virksomheder er i mange henseende forældet og den er da også indholdsmæssigt mellem 50 og 60 år gammel. Da der er ved at ske i elselskabernes driftsomgivelser og lovgivningen om varmeforsyningen i mange henseender er utilstrækkelig synes jeg det er naturligt, at lovgivningen tages til revision og ministeriet har iværksat forberedelserne til en sådan revision.

Ærede konferencegæster.

Jeg vil til slut takke for lejligheden til at tale til denne konference. Konferencer som denne er vigtige for meningsudvekskling og nye ideer om spørgsmål der vedrører os alle.

Tak for opmærksomheden.


Var efnið hjálplegt?Nei
Takk fyrir

Ábendingin verður notuð til að bæta gæði þjónustu og upplýsinga á vef Stjórnarráðsins. Hikaðu ekki við að hafa samband ef þig vantar aðstoð.

Af hverju ekki?

Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn


Þessi síða notar vafrakökur Lesa meira