Hoppa yfir valmynd

Ræða eða grein fyrrum ráðherra

28. nóvember 03 Atvinnuvega- og nýsköpunarráðuneytið

Aðalfundur Dansk - íslenska verslunarráðsins í Kaupmannahöfn

Ærede gæster!

For mig som Islands industri- og handelsminister er det både en glæde og ære at få lejlighed til at overvære Dansk-islandsk handelsråds årsmøde her i København i dag. Det gør det ikke mindre spændende når mødet nu holdes i disse nye lokaler her på Den Nordatlantiske Brygge - á Norðurbryggju - som vi ville sige på islandsk! Her har man nu under nogle år været i færd med at bygge op et fælles centrum til formidling af kontakter på forskellige områder mellem Danmark, Island, Grønland og Færøerne. Efter at de fire lande enedes om at restaurere et af de ældste og smukkeste pakhuse i havneområdet, det som oprindelig kaldtes Det islandske, men senere det grønlandske pakhus, blev det klart at det gamle havneområde ville vågne til liv igen efter nogen tid at have ligget og slumret. Jeg føler mig overbevist om at vi derved er lykkedes med at skabe en passende ramme for den aktivitet som på nutidens præmisser kræves for øget samarbejde mellem landene.

Det siger jeg af to grunde. For det første findes der næppe et sted, der kan siges at være bedre egnet til formålet end netop det her. Gennem århundreder var dette gamle havneområde i Københavns hjerte det vigtigste centrum for søfart og handel mellem Danmark, Grønland, Island og Færøerne, de nordatlantiske øer der alle tilhørte Danmark den gang. Her gjaldt det både eksport og import, fordi her lå skibene ved kajen. Nogle blev lastet med livsfornødenheder af forskellig art, som man havde brug for nord- og vestpå, andre bragte hertil den tids råvarer og produkter derfra. Sikkert er det gået livligt til på pladsen her undenfor og langs kajer og kanaler når der blev losset og lastet og stuvet og stablet i pakhusene. Det er således let at forestille sig pulserende erhvervsliv og livlig handel under støj og megen færdsel i fortidens København. Men det gælder kun når vi tillader os at genopfriske vor fælles historie og bruge tankernes forestillingskraft for at se tilbage. Skønt handel, erhvervsskabende produktion og økonomisk vækst måske er vigtigere midler end nogensinde før for at opretholde den livsstandard vi kræver i dag, er livsformerne andre og mere moderne end de var for kun få årtier siden. Det gælder både vort personlige liv og erhvervslivet, handel, kommunikation o.s.v., og det faktum fremgår da også klart af Den Nordatlantiske Brygges skæbne.

Jeg har jo lige sagt at det er af to grunde, jeg synes stedet her er en passende ramme for øget samarbejde mellem vores lande og for Dansk-islandsk handelsråds årsmøde. Da tænkte jeg ikke kun på den ældre, men også på den nyere historie. Her bliver vi nemlig påmindet om at intet står i længden stille i erhvervslivet og på det økonomiske område. Da tidens ændringer efter midten af det tyvende århundrede krævede at søfartens midtpunkt i København blev flyttet til et nyt sted mistede pakhusene her deres oprindelige rolle og begyndte at forfalde. Men det rækker ikke med historien, vi kan ikke nøjes med at leve i fortiden, og allermindst gælder det for dem der beskæftiger sig med køb og salg, investeringer og andre former for modern handel udover den mere traditionelle. Vi må leve nu og vi må se optimistisk mod fremtiden. Globalisering, blokdannelse og øget konkurrence kræver at man altid er på vagt og har adgang til de nyeste oplysinger om udviklingen. På én gang påvirkes vi af og vil selv være med til at påvirke det internationale samarbejde og den internationale udvikling for hvilken farten, ændringerne og den hurtige formidling via medierne og det internationale kommunikationsnet er så karakteristiske.

Sejlskibenes og postvognenes tid er forbi. Vi rejser med fly og bruger computere og mobiltelefoner. El-posten løber lynhurtigt mellem New York, Bombay og Tokyo og hvis vi ikke vil risikere at bli´ af en vinst eller føres bag lyset må den kunne løbe med samme hurtighed mellem København og Reykjavík, Torshavn og Nuuk. Vi som bor i Danmark og Island og andre steder i Vestnorden må som sagt kunne følge med, men vi må også være aktive deltagere på mulighedernes markedsplads. I finanslivet og indenfor handels- og produktionssektoren må vi være med til at skabe værdier der gør det muligt for os at sikre samfundets handlingskraft og derved vores velfærd og livsgrundlag og vores fremtid så vidt det overhovedet lader sig gøre. Dette må, hvis det skal lykkes, i stadig højere grad ske ved samarbejde. Derfor mener jeg det er et rent lykketræf og uhyre vigtigt, hvis vi, som jeg sandelig håber, på dette historiske sted i fremtiden kan skabe et velfungerende midtpunkt i ny stil for effektivt samarbejde og nær kontakt på forskellige områder. Da tænker jeg ikke kun på økonomi i snæver betydning eller handelens og finanslivets labyrinter, men også på kulturlivet, der bedre end så meget andet viser på hvilket udviklingsstadium vi står og hvor langt vi er nået i vore stræbelser for at give hverdagslivet nogen værdier der ikke trues af møl og rust.

Jeg skal ikke her gå i detaljer angående de lovændringer og andre politiske foranstaltninger der er blevet truffet på Island under de senere år når det drejer sig om markedets frihed og begrænsninger. Jeg vil kun nævne at meget er sket indenfor handels- og finanssektorerne, ikke mindst i forbindelse med opbygningen af fri handel med aktier og værdipapirer. Ved salg af f. eks. banker og statsforetag og ændring af deres driftsformer har staten i stigende grad trukket sig ud af konkurrencevirksomheden og derved forsøgt at skabe større handlingsfrihed og effektivitet for andre og et sundere miljø for erhvervsliv og pengemarked samtidigt med at man har skærpet det officielle tilsyn med markedet samt udstedt forskellige vejledene regler. I en en vis grad er dette naturligvis kun en del af en international tendens, mange tilstedeværende godt kender til. Den har da også sat sine spår i Danmark og hænger nøje sammen med landets EF-medlemskab og Islands forpligtelser overfor EF-landende på grund af vores deltagelse i det europæiske økonomiske område.

 

Jeg nævner dette fordi Dansk-islandsk handelsråd har som sit mål at styrke og opretholde handelsforbindelserne mellem Island og Danmark og medlemmerne er foretagender og individer som driver en virksomhed af nogen art i et af landene. Ved rådets stiftelse blev der skabt et forum for gensidig kontakt mellem parterne, således at de havde lettere ved at nærme sig hinanden og blive hørt. I det øjemed har Dansk-islandsk handelsråd taget initiativ til og organiseret møder og konferencer hvor man har diskuteret emner i forbindelse med dansk-islandske handelsprojekter og formidlet kontakter og oplysninger. Desuden har rådet organiseret gensidige besøg af businessfolk mellem landene og varetaget medlemmernes interesser overfor de officielle myndigheder. Noget af det sidste der kan nævnes og rådet tog initiativ til er en vellykket konference, der blev holdt her i København den tre og tyvende oktober, hvor et hundrede danske investorer mødte op for at skaffe sig viden om og skabe kontakt med en gruppe islandske foretagender.

 

Fra mit synspunkt er det et vigtigt mål at styrke forbindelserne mellem Danmark og Island på handelsområdet. Opgaverne er mange, men nogle fakta kan nævnes, der med en gang viser hvad man kunne gå i gang med eller i al fald granske nærmere. Danmark er Islands tredje største importland, men kommer først i niende række som vores eksportland, så spørgsmålet er om man ikke kunne stræbe efter større handelbalance mellem de to lande. Islandske firmer og foretagender som f. eks. Marel, Pharmaco, Eimskip, Kaupþing-Búnaðarbanki, softwere-firmer og investorer har i voksende grad søgt ind på det danske marked for der at skabe sig en andel uden at man hidtil på Island har set nogen nævneværdig investering fra dansk side. Det siger sig selv, at bortset fra alt andet er samarbejdet med Danmark nødvendigt for os islændere på grund af EF-medlemskabet, men hvad angår fiskeri, fiskeindustri og meget som har med fiskeriområdet at gøre har samarbejdet ikke været særlig stort. Der findes det behov for ændringer. Jeg ønsker jer held og lykke i fremtiden når I indenfor Dansk-islandsk handelsråd går i gang med at diskutere disse og andre opgaver der venter. Jeg håber at rådets arbejde bliver til stadig større gavn for begge vores folk og gentager min tak for indbydelsen til at deltage i dets årsmøde med disse bemærkninger.

 

Ikke mindst er det mig en glæde og ære at få lov til på Dansk-islandsk handelsråds vegne at overrække Islands forhenværende præsident, Vigdís Finnbogadóttir, en formel bekræftelse på at hun er blevet udvalgt til hædersmedlem af rådet som en betegnelse på den tak og ære, rådet ønsker at vise hende for hendes ildhu og store indsats for at styrke og værne om forbindelserne mellem Island og Danmark. Som utrættelig kulturambassadør og forkæmper for at gøre drømme til virkelighed er det ikke mindst hendes fortjeneste som styrelsesformand i Fonden Den Nordatlantiske Brygge, vi har at takke for at vi nu er lykkedes med at skabe et nyt midtpunkt for hele Vestnorden og dets Danmarksforbindelser på dette historiske sted i Københavns hjerte.

Vigdís! Får jeg bede dig om at træde frem og tage imod Dansk-islandsk handelsråds bekræftelse på din udvælgelse til hædersmedlem af nævnte råd

 

 

 

Var efnið hjálplegt?Nei
Takk fyrir

Ábendingin verður notuð til að bæta gæði þjónustu og upplýsinga á vef Stjórnarráðsins. Hikaðu ekki við að hafa samband ef þig vantar aðstoð.

Af hverju ekki?

Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn


Þessi síða notar vafrakökur Lesa meira