Hoppa yfir valmynd

Ræða eða grein fyrrum ráðherra

23. ágúst 04 Atvinnuvega- og nýsköpunarráðuneytið

Fundur með fulltrúum Haandverkerbanken í Danmörku.

Kære gæster. Det er meget fornøjeligt at Island vælges som mål for en rejse for lederne af Haandværkerbanken og de væsentligste af bankens kunder. Jeg håbe at I lærer meget om det islandske forretningsliv under jeres ophold. Det sker mange ting i islandsk forretningsliv. En af sommerens største nyheder i forretningslivet var netop knyttet til Danmark idet en islandsk bank, Kaupthing Bank, købte den danske bank FIH. Det var en stor nyhed i islandsk forretningsliv.

Såvidt jeg har forstået er lederne af banken store Islandsvenner, en betegnelse som vi giver alle udlændinge, der kommer herop og siger smukke ord om Island og islændingene. Jeg har ovenikøbet hørt, at Haandværkerbanken sidste år afholdt et bestyresesmøde i Island. Det kunne falde en ind at spørge jer, om I ikke vil søge om banklicens her.

Jeg vil sige nogle ord om diverse sager, der nu er aktuelle i islandsk forretningsliv. Der er faktisk meget at tage af.

II.

Islands økonomiske status er i stort omfang afhængig af de handelsvilkår, vi står overfor i international sammenhæng. Ca. 75% af vores udenrigshandel sker med europæiske stater. Det er helt centralt for os at holde vores handelsvilkår over for dem så gunstige som muligt.

Vi må nøje følge udviklingen i internationale anliggender og da især blandt vore naboer. Desværre er vi ikke alene om at afgøre Islands skæbne. Vores økonomiske system er under stadig ændring og erhvervslivets sammensætning bliver mere varieret. Hvem ville for nogle år siden have troet at islændinge ville købe en af de stærkeste telekommunikations- og medicinvirksomheder i Bulgarien? For fem år siden ville ikke mange have troet at vores finansvirksomheders internationale aktiviteter skulle blive så omfattende som de faktisk er. Al stigning i forbrug af fisk i verden kommer fra fiskeopdræt. Bliver fiskeopdræt et lige så vigtigt erhverv som fiskeriet om ti år?

Ingen kan vide hvad sker i fremtiden, men hvis de islandske myndigheder skal sikre Island en plads i forreste række i økonomisk henseende, så må vi være på den internationale vagtpost, følge med i vejrændringerne og sætte kursen mod de steder, hvor der er håb om størst fangst.

Ude fra den store verden kommer der gode nyheder. I den nyeste rapport om nationernes konkurranceevne for 2004, World Competitiveness Yearbook, vurderes Island som det femte mest konkurrencedygtige land . I henhold til det er Island i løbet af de sidste fem år gået fem pladser op, for vi var på tiendepladsen over de mest konkurrencedygtige nationer i 2000.

III.

Det er en enorm vækst i det islandske forretningsliv for tiden. Den ene store begivenhed efter den anden finder sted og det står klart for alle, at der nu sker større omvæltninger end man har set i en meget lang periode.

Roden til disse ændringer i forretningslivet kan bl.a. spores i ophævelsen af restriktioner på finansmarkedet, EØS-aftalen, privatiseringen af banker, mere effektive regler og opbygningen af en islandsk børs. Men det er ikke kun foranstaltninger fra myndighedernes side, der har føre til disse ændringer, men også markedets reaktion på den nye frihed. Der er også fremkommet en ny og bedre uddannet generation, der etablerer sig i erhvervslivet på energisk vis. Folk, der har uddannet sig i diverse fag i udlandet, finder f.eks. passende arbejde på det islandske finansmarked. Disse mennesker skaber værdier med nye ideer og der blæser som følge deraf friske vinde i det islandske erhvervsliv. Det homogene og restriktive finansmarked hører historien til og i stedet er der kommet videnvirksomheder med ansatte, der har en meget varieret baggrund.

Er ændringerne i den sidste tid tegn på noget godt eller skidt? Jeg mener at de for de flestes vedkommende er tegn på noget godt og at udviklingen af markedet har været vellykket. Der er ikke tvivl om at disse ændringer har ført til bedre levevilkår for nationen. Virksomhederne er blevet stærkere og mere konkurrencedygtige på de udenlandske markeder og giver større overskud. Islandske virksomheders aktiviteter i udlandet har vakt stor opmærksomhed. Det islandske forretningslivs flora bliver stadigt mere afvekslende.

IV.

Jeg vil nu for nogle korte bemærkninger specielt omtale finansmarkedet. Staten har ikke længere nogen funktion som ejer på finansmarkedet. Statens funktion er og bliver først og fremmest at forbedre finansmarkedets konkurrenceevne og pleje finansvirksomhedernes kunders interesser. Der er nok at tage af i den henseende for markedet har udviklet sig i højt tempo og ligeledes finanslovgivningen.

Vi skal udnytte finanslovgivningen til at sikre bedst mulige forhold for islandske finansvirksomheder. Dermed mener jeg ikke at de regelverk, som disse virksomheder skal arbejde under, skal være så lette for dem at have med at gøre som muligt. De stater, der har sådanne ordninger, nyder generelt ikke tillid. Men regelværket skal være effektivt og retfærdigt. Det kan ikke være et mål i sig selv at regelværket skal være så omfattende som muligt.

Regelværk på et finansmarked er betydeligt mere omfattende end i de fleste andre erhverv. Det skyldes finansmarkedets betydning i det økonomiske system. Finansvirksomheder opbevarer folks opsparing, yder lån til folk og virksomheder og rådgivning og varetager betalingsformidling. Finansvirksomheder er fuldtud afhængige af kundernes tillid. Virksomhedernes kunder må fuldstændig kunne sætte lid til at deres interesser prioriteres og ikke virksomhedens egne, medarbejdernes eller andre interesser i det hele taget. Dette er helt centralt. En finansvirksomheds konkurs har mere omfattende indvirkning på det økonomiske systemt funktion end i andre erhverv. Med omfattende kontrol og udførligt regelværk forsøger myndighederne derfor at bidrage til størst mulig sikkerhed i finansvirksomhedernes aktivitet.

Grundlaget for de fleste love på finansmarkedet blev for det meste udformet, da vi islændinge underskrev EØS-aftalen. Det var et meget stort skridt i sin tid. Vi opfyldte EU's direktiver i løbet af meget kort tid og har siden da bygget oven på det grundlag. Nu er grundlaget for størstedelens vedkommende blevet revideret. Vi må nøje følge udviklingen for at islandske finansvirksomheder kan fortsætte med deres virksomhed i udlandet og være internationalt konkurrencedygtige.

V.

Islændinge er så heldige at have fornybar energi, d.v.s. energi fra vandfaldene og geotermisk energi, udgør allerede nu godt og vel 70% af nationens energiforbrug . Vi har stadigvæk mange uudnyttede potentialer på dette område og ny forskning tyder på at vi har geotermisk energi på endnu større dybde end hidtil, og på den måde kan vi øge disse energiressourcer kapacitet endnu mere. Af denne grund er vi besluttede på yderligere at udvikle brugen af fornybar energi i øget industrialisering, der således helt og holdent baseres på bæredygtig udnyttelse af energi. Samtidig stiller vi store forventninger til at det i nærmeste fremtid vil være muligt at anvende brændstof, der er udvundet af fornybar energi, såsom brint, til at drive vore biler og fiskeskibe. Vi knytter faktisk store forhåbninger til at den tid kommer, hvor vi for det meste vil være uafhængige af anvendelsen af fossile brændstoffer i vores transportsystem. Hvornår dette sker afhænger af tekniske fremskridt og rentabilitet.

VI.

Kære danske gæster. Jeg håber at jeres rejse bliver både interessant og fornøjelig. Det er også mit håb, at I kommer til at lære noget om islandsk nationaløkonomi og mulighederne for handel og investering her i Island. Tak for opmærksomheden.



Efnisorð

Var efnið hjálplegt?Nei
Takk fyrir

Ábendingin verður notuð til að bæta gæði þjónustu og upplýsinga á vef Stjórnarráðsins. Hikaðu ekki við að hafa samband ef þig vantar aðstoð.

Af hverju ekki?

Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn


Þessi síða notar vafrakökur Lesa meira