Hoppa yfir valmynd

Ræða eða grein fyrrum ráðherra

22. apríl 05 Atvinnuvega- og nýsköpunarráðuneytið

Norðurlandakeppni í pípulögnum

Islands præsident, hr. Ólafur Ragnar Grímsson, ærede gæster,

Det er ingen overdrivelse at sige, at store kræfter er karakteristisk for islandsk erhvervsliv for tiden. Islandske virksomheder søger i stigende grad frem udenlands og investeringer herhjemme skaber en mængde nye jobs, ikke mindst inden for teknik og håndværk. Den lave arbejdsløshed som vi dog har oplevet, er faldet støt og roligt i de seneste måneder, hvadenten man betragter hovedstadsområdet eller provinsen. Udlændinge, der har stiftet bekendtskab med det islandske folk og nationen, taler med beundring om det samfund som vi udgør, og om den lyse fremtid forude. Her har der været kontinuerlig økonomisk vækst i en lang periode, stigende købekraft og et stærkt velfærdssystem udgør en solid støtte for indbyggerne.

Blandt de håndværk, der nu nyder godt af de gode tider, er gas- og vandbranchen. På grund af kraftig aktivitet hos virksomheder og privatpersoner er der stor efterspørgsel efter gas- og vandmestre og derfor er det vigtigt at man i sådanne gode tider såvel som tidligere tænker på øget kvalitet i uddannelsen og videreudvikling i faget. Fordi der nu generelt sker hurtigere fremskridt i erhvervslivet end tidligere og kundskabernes levetid til stadighed bliver kortere, er der ligeledes et stort pres på håndværkeruddannelsen og krav om stadig fornyelse. Derfor er det glædeligt, at håndværket på eget initiativ har pålagt en fællesnordisk arbejdsgruppe at varetage disse sager.

Det kan næppe betvivles, at den vigtigste forudsætning for at kunne forbedre islandsk erhvervslivs konkurrencestilling er øget uddannelse. Der spiller håndværkeruddannelsen og anden erhvervsuddannelse en stor rolle. Det har haft betydning for håndværkeruddannelsen såvel som de fleste andre ting nu til dags, at den har været fleksibel og at man har fulgt godt med i fremskridt, både i teknologi og udvikling af forretningen. Det er faktisk beundringsværdigt at overvære, hvor store omvæltninger der er sket i håndværkeruddannelsen, erhvervsudviklingen og de økonomiske fremskridt her i Island i løbet af forholdsvis kort tid.

 

Skolesystemet har ligeledes bestræbt sig på at reagere og man kan som eksempel nævne håndværkeres øgede adgang til afvekslende videreuddannelse. Man kan sige, at der mellem skolen og erhvervslivet ligger en rød tråd af gensidige og lovende interesser, hvor den ene part ikke kan undvære den anden. Forholdet mellem disse parter har efter min mening været eksemplarisk. Håndværkerforeninger og industriens organisationer har stået solidt bag ved håndværkeruddannelsen og bidraget til dens stærke offensiv.

 

Hvis man især betragter uddannelsen af gas- og vandmestre kan det nævnes at i efteråret 2003 blev der en ny læseplan i brug. Med ændringer i læseplanen gøres uddannelsen mere målrettet og den føres nærmere skolen. Der er stadig mange lærlinge, der uddanens efter den gamle læseplan men forhåbentlig vil den nye læseplan være kommet i fuld brug inden der er gået ret mange år. Målet med den er at stå vagt om håndværket, både inden for skolen og i erhvervslivet, med bedre uddannelse og godt håndværk som retningslinier.

I de næste tre dage arrangeres der i svende og mesterregi over hele Norden en konkurrence i gas- og vandmesterarbejde. Konkurrencen afholdes nu for fjerde gang, men det er første gang den finder sted i Island. Formålet med konkurrencen er ikke mindst at henlede offentlighedens opmærksomhed på faget og øge unges interesse for at lære gas- og vandmesterfaget.

 

Det tør nok siges, at der bliver tale om en spændende konkurrence. Der vil repræsentanter for de nordiske lande deltage i krævende konkurrencer under tilskueres vågne øjne. I selve konkurrencen skal de 5 deltagere løse vanskelige og krævende installationsopgave på så kort tid som muligt. Det forventes dog, at konkurrencen sammenlagt kommer til at vare 22 timer, så det er klart, at deltagerne skal være vel forberedte og i god fysisk træning. Alle opnår dernæst ret til deltagelse verdensmesterskabsturneringen i gas- og vandarbejde, der afholdes i Finland i sommer.

 

Parallelt med konkurrencen vil virksomheder og serviceleverandører med tilknytning til gas- og vandbranchen afholde en stor udstilling her i Perlan, hvor der vises nyheder i branchen, indretninger af badeværelser og sanitetsartikler. Der er ikke tvivl om, at offentligheden der vil få mulighed for at stifte bekendtskab med udviklingen inden for branchen og udstyr og værktøj, der har tilknytning til den. Jeg vil især vække opmærksomhed på at gas- og vandmestre har i de forløbne år gjort meget ud af forskellige miljøvenlige nyheder, bl.a. inden for miljøvenlig energiproduktion og energibesparelse. Man kan sige, at miljø, rationalisering og rentabilitet har været retningslinierne.

Jeg vil så også til slut nævne at i forbindelse med den nordiske turnering afholdes der her i Island en konference hvor man især behandler uddannelsen af gas- og vandmestre.

Ærede gæster,

Jeg ønsker arrangørerne af udstillingen, konferencen og konkurrencen, såvel som deltagere konkurrencen, held og lykke og håber at tilskuerne får noget god underholdning.



Efnisorð

Var efnið hjálplegt?Nei
Takk fyrir

Ábendingin verður notuð til að bæta gæði þjónustu og upplýsinga á vef Stjórnarráðsins. Hikaðu ekki við að hafa samband ef þig vantar aðstoð.

Af hverju ekki?

Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn


Þessi síða notar vafrakökur Lesa meira