Hoppa yfir valmynd

Ræða eða grein fyrrum ráðherra

21. júní 2005 Atvinnuvega- og nýsköpunarráðuneytiðÁrni M. Mathiesen, sjávarútvegsráðherra 2001-2005

Ráðstefna á vegum Vestnorræna ráðsins

Fiskeriminister Árni M. Mathiesens tale

Vestnordisk Råds Temakonference, 15.-16. juni,

Fiskeripolitisk Samarbejde í Vestnorden.

"Fiskeripolitiske problemstillinger í Vestnorden

í forhold til den Europæiske Union"

 

 

Kære tilhørere!

 

I århundreder har de vestnordiske staters livsgrundlag stået og faldet med det, som havet gav. Alt vedrørende havet ligger derfor vore nationer meget stærkt på sinde og grundlaget for vores politik med hensyn til havet må nødvendigvis være at vedligeholde havets sundhed og sikre en bæredygtig udnyttelse således at havet fortsat kan være en frodig kilde til sunde og værdifulde produkter, der underbygger nationernes velstand. Der må lægges vægt på betydningen af videnskabelig forskning og viden som grundlaget for en ansvarlig styring og foranstaltninger med hensyn til havet.

 

Island har længe deltaget aktivt i behandlingen af spørgsmål omkring havet i udlandet, og vi mindes med nogen stolthed, at Island stod i spidsen for de stater, som havde med forberedelsen og udformningen af FN's havretskonvention at gøre. De islandske myndigheder har kæmpet for beskyttelse mod forurening af havet på den internationale arena, og man har allerede opnået temmelig gode resultater på dette område. Vi kan endnu glæde os over, at havområdet omkring landet er meget lidt forurenet, og dette sikrer mere end noget andet, hvor sunde de islandske fiskeprodukter er. Vi vil påtage os store anstrengelser for at opretholde den status, men vi gør os udmærket klart, at der har vi selv mindst at skulle have sagt.

 

Man kan sige, at Islands politik i fiskerispørgsmål hviler på tre grundpiller. Den første grundpille er Havretskonventionen, den anden grundpille er den bærende udviklings ideologi. Den tredje grundpille er så det synspunkt, at forvaltning og beslutningstagning vedrørende beskyttelse af havets økosystem og udnyttelse af levende ressourcer er noget, som de stater må tage sig af, der har de største interesser at varetage og som beslutningerne berører direkte. Med hensyn til alle disse faktorer gør vi os bedst selv klart, at der står vi ikke alene, men må opnå aftaler og samarbejde med en lang række andre nationer, og da ikke mindst med vore venner og frænder i Vestnorden.

 

Fiskeri i internationale havområder overalt i verden kan aldrig blive ansvarligt medmindre de nationer, der udnytter havområderne, bliver enige om forvaltningen. Jeg går derfor ind for at de vestnordiske nationer styrker deres indbyrdes samarbejde og står sammen over for EU. For at dette skal være muligt skal tre forudsætninger være opfyldt. For det første, at der opnås aftaler om udnyttelse af de forskellige fiskebestande inden for NAFO og NEAFC. For det andet skal der være enighed mellem de vestnordiske nationer om fordelingen og forvaltningen af bestandene i områderne. For det tredje, og ikke mindst, der må være en vilje til samarbejde. Det er værd at spørge, findes den vilje?

 

Først vil jeg komme ind på det tredje punkt og forsøge at besvare spørgsmålet, som jeg stillede. Samarbejdet mellem færinge og islændinge har en lang historie. Færingene har tilladelse til at fange rundfisk i den islandske fiskerizone og får en del af vores loddekvota. Desuden er der aftaler om, at der er åbent mellem staternes zoner for fiskeri af sild og kålmule. Dette kommer begge parter til gode, idet begge stater er nøgleparter i aftaler om bestandene. Fangsttilladelserne bevirker, at begge landes fiskeri øges, hvilket dernæst styrker forhandlingssituationen over for andre. Fiskeriet bliver også mere rentabelt for begge parter.

 

Islændinge har også et samarbejde med grønlænderne, og der henviser jeg til trepartsaftalen om loddefiskeri mellem Island, Grønland og Færøerne. Implementeringen af den har været vellykket og kunne i mange henseender være forbillede vedrørende andre aftaler. Endvidere er der gældende en tosidig aftale med Grønland om gensidige fangsttilladelser af rødfisk.

 

Det er vigtigt, at de tre vestnordiske nationer udviser solidaritet inden for NEAFC og NAFO, når der indgås aftaler om ovennævnte bestande. Ikke mindst i lyset af, at vi er de eneste kyststater, som det er tilfældet med rødfisken. Solidariteten skaber en vinderstatus eller i hvert fald næsten. Næsten alle stater inden for NAFO og NEAFC må stå sammen imod os før vi giver op.

 

Det tredje og sidste punkt, der har væsentlig indvirkning på, hvorvidt vi kan udvise solidaritet over for EU, er spørgsmålet om status med hensyn til Grønlands aftale med unionen. D.v.s. den aftale, der angår EU-staternes tilladelse til at fiske inden for grønlandsk territorium. Aftalen er, såvel som også flere af EU's aftaler, blevet udsat for stadigt kraftigere kritik, fordi den udelukkende vedrører ganske få landes interesser inden for EU. Derfor er det overordentlig sandsynligt, at den udløber, men det er dog vanskeligt at sige hvornår det sker. Dette vækker spørgsmålet om, hvorvidt islændinge og færinge kan komme ind i billedet, selvom det skete på en anden basis.

 

Kære tilhørere!

 

Vi i de vestnordiske nationer har ansvaret for udnyttelsen af enormt vidtstrakte og rige havområder. Vore muligheder, og samtidige ansvar er derfor stort. I de seneste år er der sket en enorm ændring med hensyn til internationalisering på alle områder. Fiskeriet er ikke gået ram forbi i den udvikling. Internationaliseringen indeholder både muligheder og trusler for fiskeriet. Én side af den sag er, at det aldrig har været vigtigere end nu, at verdens stater bliver enige om udnyttelsen af fælles fangststeder og taler samme sprog, når der tale om begreber inden for fiskeriforvaltning, således at udnyttelsen kan være baseret på anerkendte videnskabelige metoder.

 

Et andet problem, der kan følge med internationaliseringen, er, at det kan være vanskeligere at forhindre piratfiskeri, som løbende sker i ly af bekvemmelighedsflag. I sådanne tilfælde er det fuldstændig umuligt at have oversigt over den fangst, der kommer fra fangststederne.  I begge disse tilfælde er det livsnødvendigt at opnå en samlet front inden for NAFO og NEAFC. Vores ubrudte solidaritet i Vestnorden kunne være et motiv for andre stater i denne retning. Det må vi arbejde på.

 

Tak for opmærksomheden



Efnisorð

Var efnið hjálplegt?Nei
Takk fyrir

Ábendingin verður notuð til að bæta gæði þjónustu og upplýsinga á vef Stjórnarráðsins. Hikaðu ekki við að hafa samband ef þig vantar aðstoð.

Af hverju ekki?

Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn
Vinsamlegast svaraðu í tölustöfum

Þessi síða notar vafrakökur Lesa meira