Hoppa yfir valmynd

Ræða eða grein fyrrum ráðherra

09. september 15 Atvinnuvega- og nýsköpunarráðuneytið

Nordisk byggetræf, 9. september 2015


Kære mødedeltagere

Jeg vil gerne begynde med at byde jer velkommen til Island.  Vi befinder os her i Hveragerði, som på mange måder er et specielt sted.  Byen er dog først og fremmest kendt for to ting: For det første dyrkes her grøntsager i stor stil, for under vores fødder strømmer en overflod af jordvarme, som vi bruger til opvarmning af drivhuse.  For det andet er der jordskælv.  De fleste er heldigvis så svage at man ikke bemærker dem, Men Hveragerðis beboere føler jævnligt jordrystelser i byen.  For godt syv år siden havde vi et stort jordskælv, der blev målt til 6,3 på Richterskalaen. Et sådant jordskælv har mange forskellige følger.  Det forårsager ødelæggelser på de områder, der ligger nærmest jordskælvets epicenter, og da især inden døre, hvor møbler og andre løse genstande bliver kastet omkring.  Ude i terrænet vil et så stort jordskælv også efterlade sig spor.  Jord og sten styrter ned fra fjeldsiderne, og sprækker og revner åbner sig i jorden, som damp og varmt vand så vil strømme op igennem.  Men tag det roligt.  Sådan har naturen altid opført sig og vil formentlig blive ved med et godt stykke tid endnu.  

For nu at være helt ærlig ved jeg ikke forfærdelig meget om konstruktion af staldbygninger, selv om hele min karriere for den største del er foregået netop i sådanne bygninger.  Jeg er nemlig dyrlæge og lærte mig fag på Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg.  Jeg har på fornemmelsen at I vil få en overflod af forelæsninger om staldbygninger, så jeg har tænkt mig at tale lidt om fødevareproduktion. 

Jeg har længe været af den overbevisning, at produktion af fødevarer, gode og sunde fødevarer, har en stor fremtid foran sig her på det nordiske område.  Dette skyldes en række grundlæggende faktorer: Vi har en streng lovgivning omkring al produktion af fødevarer.  Medicinanvendelse i det nordiske landbrug er ganske minimalt.  Luftkvaliteten er stadig relativ god, der forefindes store mængder rent og godt vand, og stadig findes der landområder, der kan inddrages til fødevareproduktion.  Herudover må vi heller ikke glemme, at de nordiske nationer har en stærk infrastruktur. 

Mange vil sikkert påstå, og med rette, at et så lille landområde som Norden ikke har nogen afgørende betydning i den globale fødevareproduktion, og naturligvis er det nødvendigt at der sker en øgning på meget større skala.  Men når vi husker på, at jordens befolkning muligvis vil nå op på 9,5 til 10 milliarder efter 35 år, tror jeg at alle nationer og områder må arbejde samlet hen mod en øget fødevareproduktion.  Og da mener jeg ikke bare en hvilken som helst fødevareproduktion, for samtidigt med at efterspørgslen efter fødevarer øges fra år til år, så bliver kravet om sunde fødevarer endnu mere højlydt.  Og på det felt har Norden faktisk allerede opnået et forspring.  Efter min mening er det myndighedernes pligt at styrke sine respektive landes økonomi ved at udnytte dets produktionsmuligheder. En selvbærende udnyttelse af naturens resurer.

Og selv om det måske ikke i dag synes indlysende at dette kan gennemføres ved en styrkelse af fødevareproduktionen, så tror jeg, set ud fra et økonomisk synspunkt, at det på lang sigt ikke alene er en fornuftig foranstaltning, men ganske enkelt nødvendigt.  Så må vi heller ikke glemme, at en øget fødevareproduktion vil kræve betydelig arbejdskraft.  Mange vil mene, at det ikke vil være muligt at ændre den udvikling, som vi har set i affolkning af landdistrikterne og tilflytning til byerne.  Jeg vil ikke påstå, at det er muligt, men en øget fødevareproduktion vil medføre øgede arbejdsmuligheder i de tyndere befolkede områder. 

Til sidst vil jeg sige dette: I må godt kalde mig en romantisk ideolog, eller måske endda en bondeknold, med urealistiske ideer og forventninger om vores lokale fødevareproduktion og landdistrikternes fremtid.  Og jeg vil give jer fuldstændig ret: jeg er endda en vaskeægte bondeknold og voksede op på en gård ikke langt herfra.  Og hvad angår romantikken og ideologien, vil jeg lige minde på, at i løbet af den korte tid, der er gået siden jeg begyndte denne tale, er antallet af mennesker på jorden steget med 145.  Fødselsoverskuddet, som er fødte minus døde, ligger på 2,4 pr. sekund. Man kan skændes om alt mellem himmel og jord, og det gør vi jo tit, men lige meget hvad der i øvrigt sker, så vil det altid være nødvendigt for mennesker at have noget at spise. Og de samme mennesker vil have rigtig god mad. Husk at der kommer 210 tusund flere til aftensmaden end i garkveld og endnu 210 tusund flere i morgenaften ogsa. Og sa videre langt ind i fremtiden.

Men tilbage til Nordisk byggetræf 2015. Vi her i Island er meget glade for at jeres fine seminar holdes her hos os og sætter stor pris på det nordiske samarbejde inden for landbruget. Vi ved godt at vi ikke er så mange her oppe her i vores forholdsvis store land og ikke kan gøre det hele, vi er jo kun 330 tusind her oppe trods at mange måske tror andet efter vores historiske sejr over Holland i fodbold i sidste uge og på söndag kom vi so videre til VM i Frankrig næste sommer.

Vi må derfor stole på viden og knowledge fra andre for at kunne være helt fremme i skoene som understreget vigtigheden for et seminar som dette. Jeg håber at i vil have nogle produktive dage her i Island, at seminaret vil føre jer videre i jeres konstant søgen efter ny viden og håber I vil nyde jeres tid her i vores dejlige land.


Efnisorð

Var efnið hjálplegt?Nei
Takk fyrir

Ábendingin verður notuð til að bæta gæði þjónustu og upplýsinga á vef Stjórnarráðsins. Hikaðu ekki við að hafa samband ef þig vantar aðstoð.

Af hverju ekki?

Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn


Þessi síða notar vafrakökur Lesa meira