Hoppa yfir valmynd

Stök ræða fyrrum fjármálaráðherra

03. nóvember 2009 Mennta- og barnamálaráðuneytiðKatrín Jakobsdóttir, mennta- og menningarmálaráðherra 2009-2013

Ávarp ráðherra í tilefni þess að 10 ár eru síðan samnorræna sendiráðsbyggingin í Berlín var tekin í notkun 3. nóvember 2009

Kære deltagere i Nordisk Kulturforum.

Vi er ikke længere afhængige af tid og sted på samme måde som vores forfædre var det. I befinder jer nu i hjertet af Europa, i Berlin, for at diskutere profilering af kultur fra Norden, og jeg kan ved hjælp af ny teknologi overbringe min hilsen til jer alle på de nordiske kulturministres vegne. Afstanden mellem Berlin og Reykjavik er i dag kort – tid og sted er ikke længere nogen forhindring for kommunikation.

Kulturforummet i Berlin er en del af Nordisk Ministerråds pågående diskussion om kulturens rolle i det nordiske samarbejde i en globaliseret tid. Globaliseringen er her, og den giver både udfordringer og muligheder. Jeg håber at forummet koncentrerer sig om de muligheder som globaliseringen og ny teknologi bærer med sig, og kommer med forslag til hvordan vi i Norden kan udvikle vores samarbejde.

Kunst og kultur har altid overskredet grænser. Nå vi studerer kulturhistorien, får vi klare beviser på kunstens og kulturens kraft til at bevæge sig over både nationale og sproglige grænser, og til at give og tage imod impulser. Kulturhistorien er til syvende og sidst en historie om eksport og import, for nu at låne begreber fra økonomien.

Intet er nyt under solen. I umindelige tider har kunstere været i bevægelse, eksempelvis skjaldene som i middelalderen vandrede fra sted til sted og fremførte deres digte, sange, historier eller kunster, og fik betaling i varer, tjenester eller penge. De islandske digtere rejste vidt omkring med deres sange og digte, og spredte dem på den nordlige halvkugle fra Konstantinopel til det vi i dag kalder Canada. Samtidig med at de spredte egen kultur og opbyggede et image, fik de indtryk og tog noget med sig hjem fra rejserne, noget som til gengæld berigede deres kultur og opfattelsen af verden uden for egne grænser.

Kunstnere og kulturaktører var da også tidligt ude med en anden nyhed: De byggede netværk, selv om ordet ikke var opfundet da de begyndte at gøre det! Aktive og nysgerrige mennesker i kulturlivet har til alle tider bygget kontaktnet. Tænk bare på alle de nordiske malere som for ca. 100 år siden rejste til Italien og Frankrig og samlede sig i kunstnerkolonier dér. I dag ville vi have kaldt det kunstnerresidenser – og hvis de også arbejder der, kalder vi det ”artist in production”!

Den store forskel på historien og dagens verden er, at i dag sker alt meget hurtigere – og at der er mere af alt.

Norden har mange fordele der gør, at vores region er åben for kultur fra andre lande. Vores lande er åbne og pluralistiske samfund, indbyggerne har et højt uddannelsesniveau, gode sprogkundskaber og en levestandard der gør det muligt at deltage i kunst og kultur. Vores samfund er åbne for kulturprodukter fra hele verden, både fra lande der producerer i stort volumen og fra lande der ikke gør det. Film, musik, litteratur, billedkunst og andet fra hele verden er tilgængelig for os, og det gør at vores egne kulturprodukter dagligt udsættes for hård konkurrence fra hele verden. Samtidig har nogle af vores egne kunstnere og kulturaktører vanskeligt ved at nå ud til deres hjemmepublikum, for ikke at tale om det potentielle publikum i vores nordiske nabolande.

Hvad kan vi sammen gøre for at kunst og kultur fra Norden skal have så gode forudsætninger som muligt for at blive synlig og nå ud i verden?

Samtidig med at vi ser konkurrencen blive hårdere, ser vi også at der findes kulturudtryk der klarer sig rigtig godt udenlands. Et eksempel er det nordiske ”boom” af kriminal-litteratur. I alle vores nordiske lande er denne genre vokset kraftigt, og har også fundet læsere uden for hjemlandets grænser. Nogle rynker på næsten af genren, men det kan være værd at tænke over hvad en kriminalroman er. Oftest handler den om en forbrydelse der skal efterforskes. Forbrydelsen er ofte mod samfundsordenen, mod den ”social contract” som vi lever i og som vi har en etisk relation til.

Genren belyser forskellen mellem forbrydelse og forandring. En forandring kan være noget positivt, en ny trend, en ny tænkemåde, noget der fører noget nyt med sig. Når en forandring kommer for tidligt og ikke accepteres af majoriteten, stemples den ofte som en forbrydelse?

I hvert fald er denne genre blevet mødt med stor interesse internationalt og har blandt andet ført til en strøm af turister der ser på det nordiske med den optik som vores kriminalforfattere tilbyder, hvad enten vi synes om det eller ej.

Så er vi fremme ved spørgsmålet om identitet og image. Hvordan ser vi på os selv? Hvilket image tror vi at vi har? Findes der en fællesnævner i den nordiske identitetsopbygning? Hvordan ser andre på os og hvad mener vi om det?

I en global verden med en mangfoldighed af indtryk der stiger i hurtigt tempo, må vi hele tiden omdefinere hvor vi står i forhold til omverdenen. Dette påvirker det vi oplever – eller ønsker at opleve – som identitet.

Norden i verden! Verden i Norden! De nordiske statsministre besluttede på sit møde i 2008 at vælge globaliseringen som et overgribende tema i det nordiske samarbejde i de kommende år. Kulturministrene har for sin del lagt en plan for det nordiske kultursamarbejde i en globaliseret verden. Det handler om kulturens rolle i det nordiske samarbejde, og jeg håber at jeres diskussioner i Berlin resulterer i konkrete forslag til hvordan vi kan profilere Norden og kultur fra Norden i det internationale samarbejde.

Jeg ønsker jer alle sammen to givende dage!



Efnisorð

Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn
Vinsamlegast svaraðu í tölustöfum