Ávarp dómsmálaráðherra á fundi Vestnorræna ráðsins í Færeyjum í febrúar

Gode færøske venner, kollegaer og gæster.

Det er mig en stor glæde og ære at være blandt jer her i dag for at drøfte et vigtigt emne, nemlig ligestilling og mænds udfordringer hvad dette angår.

Ligestillingsspørgsmål gælder for alle, men de har over en lang periode først og fremmest handlet om kvinder og deres synsvinkler. Ligestilling og ligebehandling af individer går ud på at at indvider af begge køn står juridisk set lige stillet over for de muligheder som er tilgængelige. Ligestillingsbekæmpelsen består i at udrydde usaglig diskriminering på grund af køn, men denne rettighed ligger forankret i den islandske grundlov. I henhold til dette ligger uforklaret lønforskel på det islandske arbejdsmarked på ca 5% og det fremgik af en analyse som velfærdsministeriet foretog i året 2015, at denne forskel kan ikke henføres til køn.

Ligestilling berører såvel mænd som kvinder. Mænd har måttet tåle udfordringer i denne sagskategori igennem tiderne, som har også krævet ændringer i lovgivningen såvel som i holdninger. Fædreorlov og mere ligedeling af ansvaret i hjemmet har gjort det muligt for mænd at påtage sig større del af opdragelsen af børnene og undersøgelser har påvist at dette har ført til bedre forhold mellem fædrene og deres børn. Ideologien hos den islandske ungdom om macho-forbillede har også ændret sig efter at mænd begyndte at tage lige del og lige ansvar for opdragelsen af børn og det huslige arbejde.

Ethvert samfund nyder godt af hvis alles kræfter kan udfolde sig på de områder hvor personernes interesser ligger. Det er f. eks. meget væsentligt at folk ikke kommer til at sidde fast i lænkerne som stereotyper i kønnenes rolle når de vælger sig uddannelse eller arbejdsområde, og dette gælder begge for begge kønnene. Det samme gælder om familieansvarligheden og den lykke som det indebærer at forsørge og tage sig af sine børn. På dette område lige som på andre områder bør kønnene nyde lige stilling og lige ansvar, så vidt de ønsker. Ligestilling er ikke bare et spørgsmål om retfærdighed, ligestilling er en økonomisk nødvendighed.

Faktisk har liggestillingskampen hos mænd ikke mindst drejet sig om deres ret til at deltage i forsørgelsen og opdragelsen af deres børn efter skilsmisse eller samlivsophør. Den gamle tanke om kernefamilie er forlængst ude af billedet med en ny virkelighed og nye indstillinger, og det islandske samfund anerkender og respekterer forskellige familiemønstre. Ved udviklingen af den islandske børneret har der været lagt stor vægt på børnenes ret til at kende og nyde samvær med begge forældrene og at forældrene i fællesskab tager ansvar for forsørgelsen og opdragelsen af deres børn. Fælles forældremyndighed efter skilsmisse eller samlivsophør er i dag blevet hovedreglen ifølge loven, men til trods herfor har langt den største del af børnene deres faste bopæl registreret hos moderen efter skilsmissen eller 91% i året 2015.

Islandske myndigheder har den målsætning at åbne muligheden for at børnenes bopæl kan fordeles mellem forældrene efter forældrenes skilsmisse, på nærmere angivne vilkår, ud fra hensynet til barnets bedste. Forslaget om fordeling af bopælen indebærer at det medfører forskellige retsvirkninger, men hovedprincippet bliver, når bopælden fordeles, at forældrene skal i fællesskab træffe beslutninger om barnets anliggender og de bliver ansvarlige i fællesskab for dets forsørgelse, hvilket medfører at bidragsydelser ophører og offentlige bistandsydelser til barnet fordeles lige mellem begge hjem.

Et andet eksempel er uddannelsessystemet og i hvilken retning det har udviklet sig i de seneste år. Det er meget som tyder på at drenge har sværere med at klare sig end piger. Når man ser på dette længere henne i skolegangen falder langt flere af drengene bort fra skolen end pigerne, og oppe på universitetsniveauet er kønsforskellen blevet slående.

Eksempel: I året 1987 var antallet af kvindelige studenter som blev indregistreret i Islands Universitet for første gang større end antallet af mandlige studenter og siden dengang har kvinderne udgjort den største del af de studerende. Den 18. februar i år blev 460 studerende dimitteret fra Islands Universitet. Af disse var 330 kvinder og 130 mænd. Dette er meget tankevækkende.

Gode gæster.

I året 2015 formulerede verdens statsledere i FN´s regi en række mål, som skulle være nogen slags udviklingsmålsætninger for velfærden hos de kommende generationer. Det blev understreget kraftigt at der skulle tilstræbes bevidst mod øget ligestilling og magtindflydelse hos kvinder som en forudsætning for at de opstillede målsætninger kunne opnås. Det blev endvidere fremhævet at uden deltagelse fra halvdelen af verdens beboere, kunne hverken fattigdom eller sult udryddes, og at globens og havenes bæredygtighed ville udsættes for stor risiko.

Kvinder har derimod haft god fremgang i de seneste år og årtier og de har søgt ind på områder som tidligere var domineret af mænd. Dette gælder for utallige fagområder såvel som for kvinders deltagelse i politik og i erhvervslivet generelt. Kvinders stilling i erhvervslivet ændrer sig raskt nu for tiden eftersom flere yngre generationer kommer fra universiteterne ind på arbejdsmarkedet og søger topstillinger i samfundet.

Voksende respekt for kvinders menneskerettigheder og deltagelse i erhvervslivet har bidraget til øget velstand og økonomiske fremskridt. I den internationale sammenligning har Island opnået et godt resultat på området – ligestilling mellem kønnene – men der er alligevel en lang vej forude. I den sidste rapport fra World Economic Forum fra året 2016 blev det fremhævet at lige stilling mellem kønnene ingen steder var bedre end i Island, for det ottende år i rækkefølge.

Island har påtaget sig den opgave at lede på Nordisk Ministerråds vegne et projekt om mænd og ligestilling. Målet med projektet er at stå for såkaldte „Frisørmøder“ (Barber Shops) på det nordiske samarbejdsplan, med henblik på at aktivere mænd i bekæmpelsen for lige stilling mellen kønnene. Island har tidligere stået i spidsen for sådanne Barber Shops i FN´s hovedkvarter i New York og i Genf og hos NATO. Det er faktisk et mål hos islandske myndigheder at sådanne bliver holdt i alle internationale organisationer som Island er medlem af. I møderne deltager mænd og kvinder i magtfulde positioner som kan påvirke omfattende beslutninger på internationalt plan. Island deltager aktivt i projektet HeForShe som FN-enheden UN Women står for. Islands statsminister erklærer at at han som en af de 10 statsledere som står for projektet, vil opfordre mænd overalt til at deltage i diskussioner og drøftelser og holdningsændringer for at fremme kønnenes ligestilling og henlede opmærksomheden på det gode resultat som man har opnået i Island, til fordel for hele samfundet. Island kan blive et forbillede for andre lande og opmuntring til gode gerninger. Islands regering er den første regering i verden hvor alle ministrene er deltagere.

De islandske myndigheder har også forpligtet sig overfor UN Women at udrydde kønsmæssig løndiskrimination inden året 2022, at gøre kvindernes deltagelse i massemedierne lige inden året 2020 og øge mændenes deltagelse i diskussionen om ligestilling. Udenrigsministeren er i gang med - sammen med landsforeningen UN Women i Island – at finde platform for Barber Shop sammenkomster. Hjemstedet for denne bliver UN Women´s hjemmeside, som bliver åbnet på FN‘s kvindeforsamling i marts måned. Som jeg nævnte indledningsvis er kønnenes ligestilling en sag som berører alle, kvinder og mænd, såvel her i landet som i udlandet. Vi må tage os godt af drengene og pigerne og styrke dem som samfundets pæle, hvor de bliver frit stillet til at udnytte deres evner og færdigheder og finde lykken på egen præmisser, fri for vold, stereotyper og diskrimination, til fremme for os alle.

Tak.