Hoppa yfir valmynd

Ræða eða grein fyrrum ráðherra

Halldór Ásgrímsson, utanríkisráðherra 1995–2004

Ávarp ráðherra við Norræna skátaráðstefnu (á dönsku)

9. maí 1997

Halldór Ásgrímsson, utanríkisráðherra og samstarfsráðherra Norðurlanda
Ávarp við Norræna skátaráðstefnu
Hótel Loftleiðum
Halldór Ásgrímsson, udenrigs- og nordisk samarbejdsminister
Tale ved Nordisk Spejderkonference i Reykjavik

Emne: Fremtidsvisioner i nordisk politisk samarbejde

Det er mig en sand glæde at være her på den 10. Nordiske Spejderkonference hvor I, lederne af de nordiske spejderbevægelser, mødes til
råslagning og udstikning af kursen for det fremtidige arbejde. Jeg er fuldt ud klar over, hvor vigtigt det arbejde er, der udføres af spejderbevægelsen. Her får de unge mennesker tilbudt den uvurderlige mulighed for at lære landet at kende i sundt selskab af andre unge, hvor de lærer af hinanden og på en god og positiv måde får afløb for virkelysten. Indenfor spejderbevægelsens rammer foregår der et beundringsværdigt frivilligt arbejde.

Det nordiske politiske samarbejde er i virkeligheden også baseret på frivilligt arbejde, forstået på den måde at hverken parlamentarikere eller ministre modtager nogen betaling for at deltage i det. Og tit har vælgerne ikke stor forståelse for, at deres repræsentanter er nødt til at bruge tid på møder i udlandet. Som omverdenen ser ud i dag, er det dog faktisk udelukket at udforme en indenrigspolitik uden hensyntagen til det, der foregår i de omkringliggende lande. Grænsen mellem indenrigs- og udenrigspolitik bliver mere og mere udvisket, og med den hurtige integration i Europa er behovet for kommunikation med udlandet naturligvis vokset stærkt. Det gælder i lige så høj grad for Island og Norge, der stŒr uden for EU, som for de øvrige nordiske lande, der har valgt EU-medlemskab.

Denne forøgede internationalisering har haft stærk indflydelse på nordisk politisk samarbejde i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Her gælder det samme som for indenrigspolitikken - det er umuligt at holde det nordiske politiske samarbejde adskilt fra de sager, der er på agendaen i EU og EØS, eller fra den hurtige udvikling der foregår i østeuropa. Med henblik på dette er det nordiske samarbejde derfor blevet reformeret og er nu bygget op omkring tre hovedsøjler: De nordiske landes indre samarbejde, det nordiske samarbejde om EU og EØS-spørgsmål, og nordisk samarbejde vedrørende Nordens nærområder. Naturligvis har nogle kritiseret disse ændrede prioriteringer. Man har sagt, at de nordiske landes samarbejde bør dreje sig om Nordens indre anliggender, at der her venter os tilstrækkeligt mange opgaver, der ikke løses i andre fora, og at spørgsmål vedrørende EU og næromrderne debatteres tilstrækkeligt andetsteds. Denne kritik er faktisk ikke berettiget. Det er yderst vigtigt for samtlige nordiske lande, EU-medlemslandene såvel som Island og Norge, at udnytte det nordiske forum til gensidig informationsudveksling om europæiske anliggender og til debat af spørgsmål der prioriteres højt af de nordiske lande med relation til den europæiske integration. Dette er det eneste forum, der er mødested for repræsentanter for både de nationale parlamenter og for regeringen i samtlige nordiske lande. Man bør også tage med i betragtning, at ledende politikere i Norden er så optaget, at det ikke er muligt for dem at beskæftige sig med andet samarbejde end det, der behandler de til enhver tid mest aktuelle spørgsmål. Det nordiske samarbejde ville derfor snart miste sin tiltrækning hvis Europa-spørgsmål ikke var på agendaen. Hvad nærområderne angår, kan man ikke se bort fra, at Baltikum spiller en stor rolle for Norden såvel som for de øvrige europæiske lande. De baltiske lande har i høj grad henvendt sig til de nordiske lande for at hente støtte og forbilleder, både under kampen for selvstændighed tidligere i detteårti, som nye demokratier, og fortsat i forbindelse med forberedelsen af EU- og NATO-medlemskab, hvilket jeg senere vil komme tilbage til. Og fra et nordisk synspunkt er det yderst vigtigt at støtte den demokratiseringsproces der foregår i disse lande, for stabilitet i dette område er altafgørende for stabiliteten i Norden og hele Europa. Det er ikke altid så enkelt for os, der altid har levet i frie demokratier, at forstå den indflydelse, det sovjetiske diktatur havde på samfundet i de lande det omfattede. Når frivillige organisationer har været forbudt eller ilde set iårtier, er der, for at nævne et eksempel, ikke tilstrækkelig viden for hŒnden om opbygningen af sådanne organisationer. I, der befinder jer her i denne sal, er bedre end mange andre klar over, i hvor høj grad det netværk, som de frivillige organisationer danner, kan forstærke ansvarsfølelse, initiativ og demokrati i samfundet. Derfor er en forstærket kontakt mellem baltiske og nordiske frivillige organisationer meget positiv og er blandt det, som vi vil prioritere i nordisk samarbejde. Miljøproblemerne i nærområderne er også en opgave som det er vigtigt at bidrage til at løse. Her rækker bevillinger fra det nordiske budget kun kort, og der arbejdes derfor pŒ at få kapital til denne opgave direkte fra de enkelte nordiske lande såvel som fra andre kilder. Jeg vil eksempelvis nævne Nordiska Miljšfinansieringsbolaget NEFCO, hvis grundkapital er knap 0,7 milliarder DKK, og Nordisk Investeringsbanks miljøinvesteringslŒneordning, den såkaldte MIL-låneordning, hvis udlånsramme er på knap 1 milliard DKK, der skal anvendes til investeringer indenfor miljøsektoren i nærområderne. Nordisk Ministerråd har bidraget til opbygningen af begge disse systemer.

Hvad bærer så morgendagen i sig, hvordan er fremtidsvisionerne i nordisk politisk samarbejde? Man kan sige, at det nordiske samarbejde for os er en selvfølgelighed, men den kendsgerning giver os ikke lov til at tro, at samarbejdet kan fortsætte uændret uden hensyn til det, der foregår omkring os. Nordisk politisk samarbejde skal være fleksibelt. Det skal være muligt med kort varsel at gribe nye problemer an og i stedet give slip på andre spørgsmål, spørgsmål som det er muligt at tage op f.eks. i et uformelt samarbejde.

Det nordiske samarbejde må nødvendigvis afpasses efter vort internationale miljø, og de næsteår vil EU-spørgsmål og nærområderne fortsat være i fokus. Den europæiske dimension skal flettes ind i næsten alle samarbejdsområder, og det skal også
nærområdesamarbejdet.

Tværfaglige opgaver vil de nærmeste år få mere vægt indenfor det nordiske samarbejde. EU- og nærområdespørgsmål er de mest nærliggende eksempler, men det gælder også for informationsteknologien, ungdomspolitiske spørgsmål og socialpolitik i bred sammenhæng. Dette kalder på ændrede og mere fleksible arbejdsmetoder i Nordisk Ministerråd.

Jeg er overbevist om, at den nordiske arena kan udnyttes meget mere effektivt end hidtil til at løse eller bidrage til en løsning af aktuelle EU-spørgsmål. I øjeblikket arbejdes der på at etablere et effektivt såkaldt "early warning" system, så det nordiske samarbejdsapparat i tide får information om aktuelle EU-spørgsmål. Det var en overgang en kilde til bekymring, at nordisk samråd kunne forårsage mistillid hos andre EU-lande overfor de nordiske medlemslande, baseret på en følelse af nordisk blokdannelse. Disse bekymringer er nu ryddet af vejen, og regionalt samrŒd inden for EU forekommer også tit mellem andre lande, så som Benelux og Middelhavslandene, og betragtes ikke som blokdannelser. Så må vi også tage i betragtning, at de nordiske landes interesser på mange områder er så forskellige, at deres synspunkter af den grund ikke altid er sammenfaldende.

Der bliver i stigende grad givet udtryk for, at det ville være gavnligt for udviklingen indenfor EU hvis de nordiske lande kunne forenes om at nå et skridt længere på bestemte omrŒder end de øvrige medlemslande, de kunne da fungere som "forsøgsværksted" på området. Her har man bl.a. nævnt det regionale samarbejde. For et sådant samarbejde er der lang nordisk tradition, og inden for EU er der interesse for at opbygge et regionalt samarbejde. Dette kunne være interessant for både de nordiske EU-lande og os andre der står uden for EU. Opgaver af denne type er vigtige nordiske samarbejdsopgaver, hvor vi kan anvende vore nordiske institutioner konstruktivt.

I løbet af de nærmesteår bliver der uden nogen tvivl behov for at forøge det nordiske samarbejde med nærområderne, ikke kun med Baltikum, men også med nærområderne i Rusland. Det står klart, at medlemskab af EU og NATO er yderst vigtigt for de baltiske lande. Efter disse landes eget ønske vil vi i det nordiske politiske samarbejde støtte dem under de omfattende forberedelser og det samfundsmæssige reformarbejde, der er nødvendigt for at opfylde de betingelser der sættes for EU-medlemskab. Hvad NATO angår, har Island støttet de baltiske landes medlemskab.

Det er vigtigt i løbet af de nærmesteår at forstærke det nordiske samarbejde om arktiske spørgsmål. Arktisk Råd, bestående af Rusland, Canada og USA samt de nordiske lande, blev stiftet sidsteår. Hensigten med rådet er, at det bliver en paraplyorganisation, der omfatter alt samarbejde der foregår i andre fora for arktiske spørgsmål, undtagen udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det vigtigste er at sikre en balance mellem naturbeskyttelse og udnyttelsen af ressourcer i det arktiske område. Vi stiler mod at opnå bæredygtig udnyttelse af ressourcerne i Arktis. I det nordiske samarbejdsprogram om arktiske spørgsmål, der er blevet vedtaget, lægges der ligeledes vægt på de oprindelige befolkningers anliggender.

Morgendagens Velfærdssamfund, temaet for en nordisk konference som Nordisk Ministerråd afholdt i Reykjav'k sidsteår, vil stå på dagsordenen i nordisk politisk sammenhæng i de nærmesteår fremover. Dette er også et tema der vil blive diskuteret i bredere europæisk sammenhæng. Det er i højeste grad et politisk tema og et område, som berører hver og en af os gennem hele livet. Hvilke målsætninger har vi, hvad vil vi betale for velfærden og hvad har vi råd til? Kan vi opretholde velfærden i vore samfund til lavere priser med ændrede metoder? Hvor sætter vi grænsen mellem det offentlige og det private? Dette er bare nogle eksempler på de spørgsmål der kommer op nationalt og i nordisk og europæisk sammenhæng.

Jeg vil gerne komme tilbage til de frivillige organisationer - disse organisationer, der er en del af grundlaget i vore nordiske demokratiske samfund. I nordisk politisk samarbejde har vi traditionelt haft tætte kontakter til Foreninger Norden; men vi har også haft kontakter med flere frivillige organisationer, og deriblandt ungdomsorganisationer. Vi har nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et samarbejdsprogram for samarbejdet mellem Nordisk MinisterrŒd og de frivillige organisationer i Norden. Det er vigtigt at oprette en ramme for samarbejdet med disse, for de midler der stŒr til rådighed er begrænsede, og som bekendt modtager en betydelig del af disse organisationer nordisk støtte til sin virksomhed. Hvad der kommer ud af dette arbejde får vi at se senere, men jeg tror der eksisterer ca. 300 kontaktnet mellem frivillige organisationer i Norden. Om ikke andet, så er det et bevis på, at nordisk frivilligt samarbejde er levedygtigt. Det viser også, at nordisk samarbejde har dybe rødder i vore samfund og at det hverken kan oprettes eller nedlægges med et pennestrøg.

Ungdomssamarbejdet i Norden og mellem Norden og nærområderne vil få øget prioritet iårene fremover. Vi må styrke båndene mellem de unge i Norden. De netværk der bygges i de ungeår får varig betydning. De giver et udgangspunkt for venskab og kontakter og spreder forståelse for nationale særtræk. Dette ved spejderne. For os, som ikke har et skandinavisk sprog som modersmål, er det endnu vigtigere, og i virkeligheden nødvendigt, at have direkte kontakt med folk i andre nordiske lande. På den måde, og kun på den måde, stimuleres de unge til at lære andre nordiske sprog. Vi har allerede studenterudvekslingsprogrammerne Nordplus og Nordplus junior, og målet er at give forøget støtte til sådanne udvekslingsprogrammer med specielt henblik på yngre aldersgrupper, forhåbentligt allerede næsteår.

Vi vil i nordisk sammenhæng sætte børn og unge i fokus fra flere indfaldsvinkler i de kommendeår. I alle vore lande er der blevet rettet et særligt søgelys mod seksuelt misbrug af børn, og denne sag kommer også op i nordisk sammenhæng i fremtiden. Vi vil samle faglig ekspertise under indeværendeår og på nordisk plan følge op rekommendationer fra Nordisk Råd og fra Verdenskongressen i Stockholm 1996.

Der bliver også gjort en forstærket indsats for børne- og ungdomskultur og informationsteknologi (IT), der gavner børn og unge. Man diskuterer nu kontakten mellem det allerede etablerede nordiske skoledatanet ODIN og det fremvoksende europæiske skoledatanet. Ligeledes diskuteres mulighederne for i fremtiden at etablere kontakter med Baltikum hvad angår skoledatanet. Men informationsteknologien kommer i fremtiden i al sikkerhed stærkere ind på flere sektorer. IT-spørgsmål og kultur var hovedtemaet på Nordisk Råds temamøde i Oslo i foråret og vi vil sætte søgelyset på dette område hvor der findes gode muligheder for at udveksle kundskaber og erfaringer. Vi ved, at informationsteknologien vil ændre utroligt meget på vore samfund, og at disse ændringer sker hurtigt - hvad vi dog ikke ved er, hvordan disse ændringer konkret bliver.

Til slut vil jeg minde om, at der réelt er en fare for, at folks interesse for de nordiske landes sprog svækkes. Vi må derfor med alle midler modarbejde denne udvikling, specielt i medierne, og forsøge at øge frembuddet af nordisk stof i fjernsyn og film. På samme måde må vi i så vid udstrækning som muligt styrke forholdet mellem de nordiske lande. Jeg har altid set familien som samfundets hjørnesten og mener også, at den nordiske familie bør holde sammen fordi den udfylder en vigtig rolle i den familie, der består af verdens nationer.

Nordisk samarbejde har dybe rødder i vore samfund. Alle, der er interesserede i dette samarbejde, må i fællesskab sørge for, at der fra disse rødder vokser en mangfoldig grøde, os alle til gavn og glæde.

Jeg takker igen for at have fået lejlighed til at møde jer her i dag og ønsker de nordiske spejderbevægelser lykke til i fremtiden.


Efnisorð

Var efnið hjálplegt?Nei
Takk fyrir

Ábendingin verður notuð til að bæta gæði þjónustu og upplýsinga á vef Stjórnarráðsins. Hikaðu ekki við að hafa samband ef þig vantar aðstoð.

Af hverju ekki?

Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn
Vinsamlegast svaraðu í tölustöfum

Vefurinn notar vefkökur til að bæta upplifun notenda og greina umferð um vefinn. Lesa meira