Hoppa yfir valmynd

Frétt

24. júní 1999 Innviðaráðuneytið

IT Politik - Grønland - Konferens i Island 22. juni 1999

GRØNLAND IT-POLITIK

namminersornerullutik oqartussat - grønlands hjemmestyre - greenland home rule
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Pisortaqarfik
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur
Department of Housing and Infrastructure

P.O.Box 909 DK-3900 Nuuk Telefon (+299) 34 50 00 Telefax (+299) 34 54 10
Al post bedes adresseret til direktoratet og ikke til enkeltpersoner
Allakkatigut saaffiginnissutit inunnut nassiunnagit pisortaqarfimmut nassiuneqassapput

IT-strategier i Grønland

Det ansvarlige Direktorat for udviklingen af politikken omkring IT- og telekommunikation ligger i det nydannede Direktorat for Boliger og Infrastruktur, hvor der er etableret en afdeling med en IT-koordinator til at varetage forvaltningen af området.

Infrastrukturområdet er reguleret således, at TELE Greenland A/S har en eneret til kommunika-tion til, fra og internt i Grønland, og selskabet arbejder på at etablere en takststruktur, der kan billiggøre brugen af eksempelvis Internettet ved hjælp af volumentaksering.

De overordnede målsætninger er at kunne tilbyde borgerne de bedst mulige betingelser for brug af nye kommunikationsformer uafhængig af afstand og til de mest fordelagtige priser. Derfor finder Landsstyret det vigtigt med en prisstruktur og en kapacitetsudbud, der kan honorere befolkningens stigende forventninger og forbrugsmønster og samtidig mest optimalt udnytte den teknologiske udvikling.

Landsstyret er opmærksom på de fordele, som informationsteknologien kan tilbyde - set i sammenhæng med den spredte befolkningssammensætning over store geografiske afstande. Landsstyret har i forbindelse med koalitionsaftalen specielt fremhævet betydningen af fjernundervisnings- og telemedicinområderne som ekstraordinære indsatsfelter. Der pågår således på ovennævnte områder allerede et vist samarbejde med andre aktører.

Grønlands Landsstyre nedsatte i januar 1999 et IT-råd, der skal rådgive og informere omkring tele-, kommunikations- og IT-relaterede spørgsmål. Rådet er bredt sammensat af personer med kendskab til de grønlandske forhold og de IT-faglige problemstillinger. Under IT-rådet er der nedsat en række arbejdsgrupper, der skal bidrage med synspunkter på specifikt udvalgte områder - herunder juridiske forhold, fjernundervisning, telemedicin mv.

IT-rådet vil med dette arbejde medvirke til, at Landsstyret kan fremlægge en gennemarbejdet national IT-strategi.

Landsstyreområdet forventer i år 2000 at kunne fremlægge en national IT-strategi, der inkorporerer de væsentligste udviklingsmæssige tiltag på IT-området til gavn for hele samfundet. Det har været en større koordineringsopgave med begrænsede ressourcer.

Der er udarbejdet et udkast til samarbejdsaftale på IT-området med Forskningsministeriet i Danmark, der bl.a. indebærer et samarbejde omkring informations- og erfaringsudveksling, vidensoverførsel vedr. e-handel, samt en udvekslingsaftale med henblik på kompetenceopbygning mv.

Der har været iværksat diverse IT-projekter for samfundets såkaldte "B-hold" for at udbrede kendskabet til og brugen af informationsteknologien i dagligdagen. Desuden har Hjemmestyret opkøbt rettighederne til flere top-level domain navne med grønlandsk relevans, og man er i gang med etableringen af en Newsserver.

Det ansvarlige direktorat i Hjemmestyret har iværksat en undersøgelse og revision af en række lovgivningsområder af IT-mæssig betydning - herunder bla. register- og varemærkelovgivningen, men afventer endnu dansk og EU-stillingtagen til en række væsentlige problemstillinger, herunder også problematikken vedr. digital signatur.

IT anvendes overalt i den grønlandske centraladministration og forvaltning som et redskab for medarbejderne, og der arbejdes på at få etableret hjemmesider i de fleste direktorater, hvor information og kontakt mv. fremgår.

Ligeledes er flere direktorater i gang med at få etableret elektronisk indscanning af post og dokumenter, men grundet personalemæssige ressourceproblemer tager det længere tid end forventet. Desuden har der været drøftelser i gang med hensyn til etablering af en lovdatabase med offentlig adgang for befolkningen, men det er foreløbig udskudt som følge af bevillingsmæs-sige begrænsninger.

For medarbejderne i Hjemmestyret arbejdes der intensivt med uddannelse indenfor området, således at borgerne ved henvendelse betjenes bedst muligt.

Grønland har udarbejdet følgende materiale vedr. IT-udviklingen:
Orientering om lovgivningsmæssige tiltag på informationsteknologiområdet, 1998
Redegørelse om radiokommunikation, 1998
IT-politisk redegørelse, 1997
Grønland og Informationssamfundet, Elementer i en informationsteknologisk strategi, 1996

Grønlands Hjemmestyres Homepage på Internettet:
www.gh.gl


*********************



IT Politik - Konferens i Island 22. juni 1999

namminersornerullutik oqartussat
- grønlands hjemmestyre - greenland home rule
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Pisortaqarfik
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur
Department of Housing and Infrastructure


P.O.Box 909 DK-3900 Nuuk Telefon (+299) 34 50 00 Telefax (+299) 34 54 10
Al post bedes adresseret til direktoratet og ikke til enkeltpersoner
Allakkatigut saaffiginnissutit inunnut nassiunnagit pisortaqarfimmut nassiuneqassapput

Dato : 18.06.99
Journal nr : 34.50.10


NOTAT

Vedr.: IT-strategier i Grønland

Det ansvarlige Direktorat for udviklingen af politikken omkring IT- og telekommunikation ligger i det nydannede Direktorat for Boliger og Infrastruktur, hvor der er etableret en afdeling med en IT-koordinator til at varetage forvaltningen af området.

De overordnede målsætninger er at kunne tilbyde borgerne de bedst mulige betingelser for brug af nye kommunikationsformer uafhængig af afstand og til de mest fordelagtige priser. Derfor finder Landsstyret det vigtigt med en prisstruktur og en kapacitetsudbud, der kan honorere befolkningens stigende forventninger og forbrugsmønster.

Landsstyret har i den forbindelse i koalitionsaftalen specielt fremhævet betydningen af fjernundervisnings- og telemedicinsområderne. Landsstyret er endvidere opmærksom på de fordele, som informationsteknologien kan tilbyde - set i sammenhæng med den spredte befolkningssammensætning over store geografiske afstande.

Grønlands Hjemmestyre nedsatte i januar 1999 et IT-råd, der skal rådgive og informere Landsstyret omkring tele-, kommunikations- og IT-relaterede spørgsmål. Rådet er bredt sammensat af personer med kendskab til de grønlandske forhold og de IT-faglige problemstillin-ger. Under IT-rådet er der nedsat en række arbejdsgrupper, der skal bidrage med synspunkter på specifikt udvalgte områder - herunder juridiske forhold, fjernundervisning, telemedicin mv. IT-rådet vil med disse bidrag medvirke til, at Landsstyret kan fremlægge en gennemarbejdet national IT-strategi.

Landsstyreområdet forventer i år 2000 at kunne fremlægge en national IT-strategi, der inkorporerer de væsentligste udviklingsmæssige tiltag på IT-området til gavn for hele samfundet. Det har været en større koordineringsopgave med begrænsede ressourcer.

Der er udarbejde et udkast til samarbejdsaftale på IT-området med Forskningsministeriet i Danmark, der pt. ligger til endelig revidering i Forskningsministeriet.

Der har været iværksat diverse IT-projekter for samfundets såkaldte B-hold for at udbrede kendskabet til og brugen af informationsteknologien i dagligdagen. Desuden har man opkøbt rettighederne til flere top-level domain navne med grønlandsk relevans.

Det ansvarlige direktorat i Hjemmestyret har iværksat en undersøgelse og revision af en række lovgivningsområder af IT-mæssig betydning - herunder bla. registerlovgivningen og varemærke- samt ophavsretslovgivningen.



Grønland har udarbejdet følgende materiale vedr. IT-udviklingen:
Orientering om lovgivningsmæssige tiltag på informationsteknologiområdet, 1998
Redegørelse om radiokommunikation, 1998
IT-politisk redegørelse, 1997
Grønland og Informationssamfundet, Elementer i en informationsteknologisk strategi, 1996

Efnisorð

Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn
Vinsamlegast svaraðu í tölustöfum