Ávarp samstarfsráðherra: Nordismen lever

Ávarp samstarfsráðherra í blað Rotary Norden
Nordismen lever

Nordisk samarbejde er andet og mere end politiske debatter på Nordisk Råds sessioner. Det nordiske samarbejde er i dag lige så mangfoldigt som den nordiske virkelighed. I Norden finder man det naturligt at involvere hinanden i det der foregår i politik og samfundsliv. Man gør det fordi det er nyttigt - sammen klarer vi mere end vi kan klare enkeltvis. Man gør det også fordi man ønsker at styrke de venskabs- og slægtskabsbånd, der findes mellem Nordens folk. Den nordiske samhørighed bliver således et mål i sig selv. Det nordiske samarbejde der drives indenfor Rotary er en del af denne mangfoldighed, og dette udmærkede tidsskrift, Rotary Norden, viser at man inden for Rotary synes at man har gavn og glæde af at styrke de nordiske bånd.

Det faktum, at der ved siden af det formelle politiske samarbejde nu foregår nordisk samarbejde mellem næsten alle frivillige organisationer i Norden, fagforeninger, humanitære foreninger, politiske partier og i det akademiske miljø, skyldes til dels den stærkt stigende globale kommunikation som de tekniske fremskridt indenfor transport, telekommunikation og informationsteknologi har muliggjort.

Det er nemlig en paradoksal konsekvens af globalismen, der bringer fjerne lande og verdensdele nærmere til hinanden, at behovet for tættere samarbejde og kulturel kontakt mellem nabolande bliver større. Det folk, der står fast forankret i sin egen kulturarv og er sig bevidst, at det tilhører en bestemt gruppe med samme arv, kan bedre end andre håndtere udefra kommende kulturpåvirkning uden at miste fodfæstet og miste sit kulturelle og sproglige særpræg.

Vi er langt fra at være kommet til vejs ende i denne udvikling, for globalismen vil fortsætte og efter al sandsynlighed præge begyndelsen af næste århundrede på samme måde som industrialismen, der gjorde sit indtog i Norden i sidste halvdel af det 18. århundrede, og den periode af økonomisk vækst, der fulgte i kølvandet, prægede det 20. århundrede. I samtlige nordiske lande findes der allerede nu en række virksomheder med global rækkevidde og antallet af disse virksomheder stiger støt. Denne udvikling er en løftestang for de nordiske økonomier og bør fremmes af den offentlige sektor.

Der findes dem, der påstår at nordismen i dag har sine ivrigste tilhængere inden for næringslivet. Om denne gruppe er Nordens ivrigste eller ej, undlader jeg at udtale mig om, men konstaterer blot at nordismen inden for næringslivet blomstrer, for internordisk handel, virksomhedskøb og investeringer over grænserne forøges stadigt. Dette gælder en række områder, bl.a. bank- og finansområdet, samarbejde mellem de nordiske landes børser, IT og massemedier. Denne udvikling har ligesom på kulturområdet delvis en årsag i globaliseringen af næringslivet. Et velfungerende nordisk hjemmemarked har aldrig været så vigtigt som i dag for det nordiske næringsliv i dagens hårde internationale konkurrence. Vi nordiske politikere lægger vægt på at rydde de internordiske handelshindringer for et reelt nordisk hjemmemarked, der endnu findes, af vejen.

Og nordismen lever ikke kun inden for næringslivet, men også i det politiske nordiske samarbejde, der foruden det interne nordiske samarbejde ligeledes omfatter internationale spørgsmål og spørgsmål vedrørende Nordens nærområder. Det samarbejdsfelt, som jeg ønsker at rette speciel opmærksomhed mod, er det nordiske miljøsamarbejde. Forståelsen for behovet for naturbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse af vore begrænsede naturressourcer er steget kraftigt i dette århundredes sidste årtier. Vi islændinge lægger i denne henseende særlig vægt på beskyttelse af havets miljø og dets levende ressourcer, hvilket genspejles i vor særlige satsning på "Folk og Hav i Nord" under vor indeværende formandskabsperiode i Nordisk Ministerråd.

Forureningen respekterer ingen landegrænser, hvorfor et effektivt arbejde for miljøbeskyttelse kræver mere end ensidige nationale indsatser. På dette område har de nordiske lande i princip sammenfaldende synspunkter, hvorfor forudsætningerne for et udbytterigt nordisk samarbejde internt såvel som på den internationale arena er overordentlig gode. De nordiske landes statsministre afgav i fjor en deklaration om et "Hållbart Norden" som et mål for det næste millenium. Her sættes målet højt, og der arbejdes nu i det nordiske samarbejde på i år 2000 at fremlægge en strategi for en bæredygtig udvikling i Norden og de nordiske landes nærområder. Det er min forhåbning, at det kan blive vort bidrag til en udvikling i det næste årtusinde, hvor bæredygtig udnyttelse af vore naturressourcer står i forgrunden, både inden for Norden og i vore nærområder, samtidig med at vore indsatser udgør et godt eksempel for andre.