Formennska Íslands í Norrænu ráðherranefndinni 1999
Siv Friðleifsdóttir har været Altingsmedlem for Framsóknarflokkurinn (Centerpartiet) og medlem af Nordisk Råd fra 1995. Hun blev udnævnt til miljøminister samt minister for nordisk samarbejde i maj 1999, og er dermed den yngste minister, der har siddet i Islands regering. I det nordiske samarbejde har Island varetaget et aktivt formandskab i Nordisk Ministerråd i 1999. Siv Friðleifsdóttir var derfor de nordiske samarbejdsministres formand og ledede arbejdet med at føre det islandske formandskabsprogram ud i livet. Ministeren gør her status over formandskabet.
I det forløbne år har Island varetaget formandskabet i Nordisk Ministerråd. Formandskab i det forum er på én gang krævende og givende, idet det giver formandslandet mulighed for at lancere dets prioritetssager i samarbejdet. De overordnede målsætninger i samarbejdet udformes for mere end ét år ad gangen, så det er kun i begrænset omfang muligt at afvikle tidligere års prioriterede sager eller udelade dem, for at tage nye initiativer i samarbejdet. Da det nordiske budget har undergået en nedskæring på omkring DKK 60 mio. i faste priser i løbet af de seneste fem år, har formandslandene trange kår i denne henseende, hvilket vil blive nærmere omtalt senere i denne artikel.
Overskriften over de særlige mål, som Island satte sig for formandsperioden, var "Folk og hav i nord". Vi lagde blandt andet særlig vægt på miljøanliggender, bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og bæredygtig udvikling i Norden. Vi lagde også vægt på, at de indbyrdes kontakter mellem beboerne i nordlige spredt bebyggede områder burde øges og at disse menneskers levevilkår og livsformer burde præsenteres for omverdenen. Alt dette er af afgørende betydning for befolkningen i de nordiske landes vestlige og nordvestlige områder, og de har villet falde i skyggen af de presserende problemer, som Nordens nærområder i Baltikum og det nordvestlige Rusland står over for. Den vægt, man i EU lægger på at styrke udkantsområderne, gør det om muligt endnu mere påkrævet at styrke den regionale og uddannelses- og erhvervsmæssige opbygning i de vestlige og nordvestlige områder, da befolkningen dér som regel ikke har samme muligheder som befolkningen i udkantsområder inden for EU med hensyn til støtte til erhvervsopbygning, investeringer i infrastruktur og samarbejde på tværs af grænserne.
Under forberedelsen af Islands formandskabsprogram viste det sig, at der mange steder i de nordvestlige områder, både i Skotland og på nærliggende øer såvel som i Canada, er interesse for et nordisk samarbejde med de vestlige nærområder. Det drejer sig for det meste om temmelig tyndt befolkede områder, hvor der drives landbrug og fiskeri, og beboerne er derfor i alle henseender afhængige af naturkræfterne og bæredygtig udnyttelse af områdets naturressourcer. Behovet for at styrke erhvervslivets fundamenter er også det samme.
Samarbejdsmulighederne og de fælles interesser for disse områder, der ligger omkring Nordatlanten, blev diskuteret på en interessant og tankevækkende konference, som Nordisk Ministerråd holdt i Reykjavík i december sidste år. Der viste sig bl.a. at være stor interesse for forskningssamarbejde omkring havets biosystem og flere faktorer vedrørende den fremtidige udnyttelse af fiskebestandene i Nordatlanten. Man præsenterede også de aktuelle planer for, hvordan det på en markant måde bør fejres, at det i år er 1000 år siden den islandske viking Leifur Eiríksson som den første sejlede over Atlanterhavet til det amerikanske kontinent. De påtænkte arrangementer til minde om rejsen over havet er alle samarbejdsprojekter med islandsk, amerikansk, canadisk og grønlandsk deltagelse. En omfattende udstilling om vikingetiden og de nordiske vikinger, der åbnes sommeren 2000, forberedes i samme anledning af The Smithsonian Institute i Washington i samarbejde med Nordisk Ministerråd. Der viste sig at være stor interesse for at udnytte dette skelsættende tidspunkt optimalt til samarbejde inden for turisme, der er et voksende erhverv i det nordatlantiske område.
De nordiske samarbejdsministre nedsatte i det forløbne år på islandsk initiativ en gruppe sagkyndige mænd og kvinder, Vismandsgruppen, der nu forbereder forslag til ændringer i det nordiske samarbejdes prioriteringer i lyset af de forandringer, der nu ved århundredeskiftet kan forudses i samfundsprofilen i Norden og i landenes internationale omgivelser. Hensigten med arbejdet er at sikre at Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd kan forblive et nyttigt forum for samarbejdet mellem de nordiske regeringer og parlamenter. Mulighederne for at indlede et nordisk samarbejde med de tidligere nævnte nærområder i vest er noget af det, Vismandsgruppen har fået til opgave at vurdere. Gruppen skal også vurdere velfærdssamfundets fremtid i Norden; Danmark overtog formandskabet ved sidste årsskifte og sætter netop i sit formandskabsprogram fokus på dette spørgsmål. Sidst men ikke mindst skal gruppen vurdere, hvilke områder der bør prioriteres for at samarbejdet kan være til størst mulig nytte for den almene borger under de nye forhold, vi forventer vil herske i de næste år. Forslagene fra Vismandsgruppen, som direktør Jón Sigurðsson i Nordisk Investeringsbank leder, bliver forelagt Nordisk Råds session i Reykjavík i november i år.
En anden væsentlig sag, som på forslag fra de nordiske statsministre er under forberedelse, er en tværfaglig nordisk strategi om bæredygtig udvikling i Norden i de næste 20 år. Det er et omfattende projekt, som man stiller store forventninger til. Det er planen, at det skal være afsluttet omkring midten af indeværende år, og at strategien forelægges Nordisk Råds session i Reykjavík.
I det forløbne år arrangerede Islands regering en international konference med titlen "Women and Democracy at the Dawn of the New Millenium" med henblik på at øge kvinders andel i den demokratiske udvikling i de deltagende lande. Nordisk Ministerråd og USA's regering støttede initiativet som medarrangører. I konferencen deltog repræsentanter for Norden, USA, Baltikum og Rusland. Blandt repræsentanterne var Letlands præsident, Vaira Vike-Freiberga, USA's præsidentfrue, Hillary Rodham Clinton, Islands tidligere præsident, fru Vigdís Finnbogadóttir, tillige med de nordiske landes ligestillingsministre. En lang række private virksomheder og institutioner, der var inviteret med til konferencen, afgav løfter om finansiering og deltagelse i ligestillingsprojekter af forskellig art i Baltikum og Rusland. En effektiv opfølgning af konferencen er derfor af afgørende betydning og der forhandles nu med Nordisk Ministerråd om at rådet påtager sig en vis koordinerende funktion i det arbejde. Der er ikke i Nordisk Ministerråd tradition for et sådant samarbejde med erhvervslivet; det er dog efter min mening af det gode, for på den måde vil nye grupper stifte bekendtskab med nordisk samarbejde samtidig med at det giver samarbejdet en ny dimension.
I de seneste år er der, efter at man indførte aktivt formandskab fra landenes side, blevet sat mange politisk vigtige sager på ministerrådets dagsorden. IT-anliggender, som der nu er oprettet et særligt ministerråd om, er et eksempel herpå. Det emne kommer til at indtage en vigtig plads i ministerrådets arbejde i de næste år. Informationssamfundets udvikling sker så hastigt, at det er nyttigt for landene at have samråd om, hvorledes man bør forholde sig til de forandringer, der hele tiden sker. Man må finde udveje til at beskytte de nordiske sprog i betragtning af det engelske sprogs øgede landvinding i informationssamfundet og forhindre en ny klasseinddeling mellem dem, der kender og udnytter den nye teknologi, og dem, der ikke gør det endnu; dette er blot nogle af facetterne i denne sammenhæng. Der finder nu ligeledes et aktivt samarbejde sted om forbrugerbeskyttelse i det nye handelsmiljø, der opstår, når der indføres digitale signaturer. Fødevaresikkerhed samt tiltag og samråd om bekæmpelse af narkotikamisbrug og af nynazisme og fremmedfjentlighed er også områder, som det er vigtigt at have et nordisk samarbejde om.
I de seneste år er nærmest al den virksomhed, der finder sted i Nordisk Ministerråds regi, blevet evalueret og effektiviseret. Samarbejdet er nu opdelt i tre hovedområder, som er det interne samarbejde i Norden eller det traditionelle nordiske samarbejde, samarbejde om europæiske og andre internationale anliggender og samarbejde med de nordiske landes nærområder i øst, især Baltikum og det nordvestlige Rusland. Der er sket en effektivisering af virksomheden i samtlige de nordiske institutioner, hvoraf der nu er 34, nogle er blevet nedlagt og andre lagt sammen. Dette blev gjort efter en evaluering, der havde som udgangspunkt, at kun de institutioner, der kunne anses at have "nordisk nytte", fortsat skulle drives. Det er tre år siden Nordisk Ministerråds og Nordisk Råds sekretariater blev samlokaliseret i København og nu driver de to sekretariater en fælles informationsvirksomhed og informationspolitik. I henhold til en nyligt godkendt informationspolitik er det planen kraftigt at øge brugen af informationsteknologi og øge og individualisere informationsformidlingen. Dette er en sag af overordentlig stor betydning, for man kan ikke se bort fra, at et af de alvorligste problemer i nordisk samarbejde nu er, at det ikke indtager en tilstrækkelig afgørende plads i offentlighedens bevidsthed i Norden. For at gøre nordisk samarbejde mere synligt og dermed nyttigere for offentligheden er det ligeledes blevet besluttet at åbne Nordiske vinduer i Stockholms centrum og i Oslo. Formodentlig vil det samme blive tilfældet i flere nordiske hovedstæder inden så længe. Dette er et eksperiment, som vi vil gennemføre for at åbne dørene for dem, der behøver information eller vil gøre sig bekendt med Norden og det nordiske samarbejde.
De store ændringer, der er sket med hensyn til indhold, målsætninger og geografiske grænser i det nordiske samarbejde i løbet af de seneste fem år, viser, at samarbejdet er fleksibelt og levende. I denne periode er omfanget af det nordiske samarbejde om de østlige nærområders anliggender øget i den grad, at bevillinger til det arbejde nu udgør knap en femtedel af de midler, der er til disposition. Denne ændring i prioriteringen samt nedskæringer i det nordiske budget har ført til øget effektivisering på andre områder, hvilket er af det gode. Men den har også ført til nogen nedskæring på vigtige områder. Nu er det gået så vidt, at der ikke kan skæres yderligere ned uden at det skaber problemer. Det nordiske budget for 2000 er, som det blev nævnt i starten, i faste priser 2,3% lavere end i 1993. Forskellen er bare, at dengang blev nærmest alle midlerne anvendt til det traditionelle interne samarbejde, mens blot 71% anvendes til dette i dag.
Hvis samarbejdet fortsat skal være af politisk betydning og til nytte for offentligheden i landene, skal det være muligt at møde nye udfordringer og følge nye politiske prioriteringer op med aktive tiltag. Det ville derfor være på sin plads at øge de økonomiske midler, der går til samarbejdet, og det støtter Islands regering. Nordisk samarbejde har også gennem årene bevist, at det er til fordel for landene, og da tænker jeg ikke bare på det direkte og indirekte udbytte, som landene har af f.eks. det nordiske arbejdsmarked, samarbejde inden for kultur og uddannelse og på det sundhedsmæssige og sociale område. Man behøver blot at se på det årlige overskud af Nordisk Investeringsbank, som bankens ejere, de nordiske lande, har ud af virksomheden. Dette overskud, som alene er større end det nordiske budget, går direkte til landenes statskasser. Formodentlig er det unikt, at internationalt samarbejde på denne måde giver medlemslandene nettooverskud. I mine tanker er det dog ikke hovedsagen. Vigtigere er det, at man med det nordiske samarbejde opretholder det venskab og den fælles kulturarv, som vi har fået overdraget af vore forfædre. Det venskab er et lod på vægtskålen for fred og velstand i vores del af verden.