Hoppa yfir valmynd

Ræða eða grein fyrrum ráðherra

02. mars 2005 ForsætisráðuneytiðHalldór Ásgrímsson, forsætisráðherra 2006-2009

Forsætisráðherra í Álaborg

Ålborgs Erhvervsråd

Globalisering: At realisere mulighederne

Mine damer og herrer.
Det er mig både en ære og en fornøjelse at stå her i dag overfor så udsøgte tilhørere og dele nogle af mine tanker om Islands økonomi med jer. Som I alle ved har forbindelsen mellem Danmark og Island meget gamle rødder. Dette gælder ikke blot i politiske og økonomiske sager men også for kultur og uddannelse. I århundreder bestod Islands eksport til Danmark hovedsageligt af fiskeprodukter og i begrænset omfang landbrugsprodukter. Dansk eksport til Island har været mere varieret, fra forskellige fødevarer i tidlige tider til yderst varierede industriprodukter og teknologisk know-how i dag.

Det er meget interessant at Island er verdens største køber af danke varer, per indbygger. Statistikken viser at vareimport udgør mere end 8% af den samlede vareimport. Eksport af varer fra Island til Danmark, på den anden side, er langt mere beskeden og udgør kun omkring det halve af importen. Ubalancen bliver endnu større hvis vi også regner med kapitalbevægelser og direkte investeringer idet islandske investeringer i Danmark er langt større end danske investeringer i Island. I Island ser vi derfor meget positivt på yderligere investeringer fra Danmark. Faktisk ser vi positivt på udenlandske investeringer i Island i det hele taget.

Men danske firmaer har spillet en meget vigtige rolle i opbygningen indenfor energisektoren i Island i mere end et halvt århundrede. Jeg kunne også tilføje det vigtige bidrag danske arkitekter har ydet; det vidner de mange yndefulde og elegante bygninger i Island om. En af dem er det tidligere statsfængsel, der blev bygget sent i det attende århundrede midt i Reykjavíks gamle bydel og som faktisk huser mit kontor, statsministeriet. Lad mig også nævne at islændinge gennem århundreder er rejst til Danmark, både for at arbejde og studere. Faktisk er Danmark endnu i dag opholdssted for det største antal islændinge i udlandet, hvoraf nogle bor i Danmark midlertidigt mens andre har mere fast bopæl. Mange af os der er her i dag, og det gælder også mig selv, har faktisk boet og studeret i Danmark.

Dette kig i bakspejlet viser at der i århundreder har været en speciel forbindelse, specielle bånd, mellem Danmark og Island. Hvorfor er dette vigtigt? Jeg føler det er vigtigt, for som en af vore store digtere engang sagde: “For at møde fremtidens udfordringer må du være på det rene med fortiden.” Dette må dog ikke tages alt for bogstaveligt. Det er rigtig nok sandt at den nære forbindelse mellem Danmark og Island, og for den sags skyld mellem alle de nordiske lande, gennem årene har fået islandske investorer til at rette søgelyset mere mod de nordiske lande end andre lande.

Men der har også været andre kræfter på spil, både indenlands og i udlandet. Og det bringer mig til det hovedemne jeg vil behandle her i dag, nemlig: Hvorfor er islandske investorer så fremtrædende på den internationale arena i den sidste tid, det være sig i Danmark, Storbritannien, Sverige, Finland, Norge som mange andre lande? Og hvor kommer pengene fra, hvilket mange udenforstående har spurgt om, inklusive mange fra den danske presse?

Disse spørgsmål er fuldt ud berettigede og forståelige. Men som det ofte er tilfældet, er forklaringen ikke så kompliceret som man kunne forvente. De vigtigste forklaringer er, på den ene side, virkningen af de vidtrækkende strukturreformer der er blevet implementeret i Island det sidste årti eller så, og på den anden side, den yderst positive virkning af forøget globalisering, liberalisering og økonomisk integration på forretningsmiljøet i Island.

Disse strukturreformer og øget globalisering har virket som en vitaminsprøjte på forretningslivet i Island og affødt en entreprenørånd, der blandt andet har inspireret mange af de islandske investeringer i virksomheder som Carnitech og Larsen Danish Seafood her i Nordjylland, såvel som i andre virksomheder i Danmark. Dette har også bidraget til en kraftig prisstigning på aktiemarkedet hvilket genspejles i det forhold at det islandske fondsbørsindeks er mere end fordoblet fra midten af 2003. Endvidere kan jeg nævne de islandske pensionskassers stærke finansielle stilling idet deres samlede finansielle aktiver udgjorde knap 1.000 milliarder islandske kroner ved udgangen af 2004 hvilket er omkring 10% mere end bruttonationalproduktet i Island. Dette betyder, at der står megen kapital til rådighed til investeringsformål, både indenlands og i udlandet. Alle disse faktorer forklarer islændingenes stærke investeringsaktivitet i udlandet.

Før jeg går mere i deltaljer, vil jeg gerne sige et par ord om hvordan den islandske økonomi så ud inden reformarbejdet blev sat i gang. For det første må vi huske, at den islandske økonomi i stort omfang var isoleret. Fastsættelsen af priser var centraliseret og strakte sig fra landbrugsprodukter og fiskepriser til priser på forskellige almindelige varer og tjenester. Både import og eksport var stærkt reguleret og genstand for indgreb fra regeringens side. Endvidere var økonomien i høj grad en et-produkts økonomi, da fisk og fiskeprodukter næsten var den eneste eksportartikel af værdi. Resultatet var at økonomien var genstand for store svingninger. Hertil kom, at regeringens vigtigste økonomisk-politiske værktøj var at ændre valutakursen. Det var et værktøj der igen og igen blev brugt af regeringen til at dæmpe virkningene af eksterne chok. I tillæg til dette, og ofte som et resultat af regeringsindgreb i form af devaluering af valutakursen, var arbejdsmarkedet ustabilt med strejker der yderligere destabiliserede økonomien. Selskabsskatten var også meget høj. Hertil kom at erhvervslivets udvikling var begrænset på grund af andre faktorer såsom et lille hjemmemarked og restriktioner af ekspansion til markeder udenlands. Konkurrencen mellem virksomheder var desuden begrænset, hvilket resulterede i produktion af lav kvalitet og et begrænset produktudvalg. Landets infrastruktur var tillige i mange henseender utilfredsstillende.

Mine damer og herrer.
Heldigvis var dette gårsdagens Island. Det stod klart, at det var nødvendigt med drastiske ændringer og derfor - og det er i høj grad den islandske måde at gøre det på - gik vi simpelthen i gang med disse ændringer. Nogle forandringer skete gradvist mens andre hurtigt blev iværksat. Resultatet er, at den islandske økonomi har undergået en fundamental omvæltning.

Lad mig først nævne at finansmarkedet nu er fuldt ud liberaliseret. Dette har bidraget til et meget stærkere kapitalgrundlag end tidligere, hvilket har haft en katalytisk effekt på erhvervslivet ved at åbne nye finansieringskanaler, både indenlands og i udlandet.

Privatiseringen af banksektoren, der blev fuldført for to år siden, har også gjort forretningsmiljøet meget stærkere end før. Det samme gælder for privatiseringen af andre statsejede virksomheder. I øjeblikket er den eneste store statsejede virksomhed, der er tilbage, Iceland Telecom. Det forberedende arbejde forud for privatiseringen af Iceland Telecom er godt undervejs. Markedsbetingelserne er gunstige i øjeblikket og interessen blandt investorer er betydelig, da Iceland Telecom er en veldrevet virksomhed. Salget af Iceland Telecom bliver den største privatisering i Islands historie. Det er derfor meget vigtigt at det bliver en succes. Efter min mening er privatiseringsprocessen forløbet glat og har bidraget til forøget konkurrence og effektivitet i økonomien, til fordel for både forbrugere og forretningssektoren.

Den tredje grund til det gunstige forretningsklima i Island er en dybtgående overhaling af skattesystemet i Island. Skattesatserne er således blevet sænket betydeligt. Den personlige indkomstskat er blevet sænket fra 49% til 38% og yderligere sænkninger bliver gennemført i 2006 og 2007 hvorefter marginalskatten er kommet under 35%. Selskabsskatten er blevet sænket endnu mere, eller fra 51% til 18% procent, hvilket er en af de laveste skattesatser i Europa. Den tredje store skattereform består i, at alle former for kapitalindkomst nu bærer samme skattesats, eller 10%. Endvidere er formueskatten blevet helt afskaffet. Jeg vil gerne understrege vigtigheden af disse skattereformer for Islands økonomi, ikke mindst for erhvervslivet. Og jeg kan tilføje, at dette ikke har haft negativ indflydelse på statsfinanserne, snarere tværtimod, da skattebasen er blevet bredere og skatteindtægterne højere.

Til sidst vil jeg nævne to ting. For det første, at vi indførte et kvotesystem indenfor fiskeriet der har været et redskab til at forvalte vores meget vigtige fiskeressourcer på en bæredygtig måde. Vi har også indført forskellige vigtige strukturreformer indenfor fiskeriet som har bidraget til en stærkere og mere effektiv industri. For det andet har Island været medlem af det Europæiske Økonomiske Område, hvilket uden tvivl har fremskyndet globaliseringsprocessen i Island og hjulpet os til at nyde godt af fordelene ved den forøgede økonomiske integration i Europa.

Alle disse forandringer har spillet en afgørende rolle ved omformningen af den islandske økonomi og bidraget til at skabe en sund og stabil økonomisk situation efter årtiers instabilitet. Hertil kommer - og det er ikke mindre vigtigt - at vi har haft en meget stabil politisk situation.

Hvilken betydning har dette i økonomiske henseende? Lad mig først nævne erhvervslivet. I løbet af relativt kort tid har den islandske økonomi udviklet sig fra fiskeproducent til en økonomi med varieret og højteknologisk produktion og service, hvor nye industrier og tjenester spiller en endnu større rolle. Her henviser jeg ikke blot til store energi-intensive industrier som udnytter vore værdifulde energikilder, men også til utallige virksomheder i andre sektorer såsom software udvikling, farmaceutisk produktion og distribution, produktion af medico-teknisk udstyr, forskning og udvikling indenfor bioteknologi, ekspansion af telecom-industrien og andre højteknologiske industrier. Samtidig har islandske virksomheder ekspanderet til udenlandske markeder, hvilket yderligere har styrket grundlaget for økonomien.

Lad mig blot nævne nogle få eksempler. Islandske virksomheder har investeret i højteknologi-industrien i Europa og rundt om i verden. Marel Group er et godt eksempel på denne udvikling. Virksomheden Marel Group er, fra den blev grundlagt, vokset til at blive en af verdens ledende udviklere og producenter af højteknologisk udstyr til forarbejdning af f.eks. fisk. I dag har virksomheden datterselskaber rundt om i verden, for eksempel her i Nordjylland, hvor virksomheden beskæftiger mere end 320 mennesker. Det samme gælder for islandske fødevareproducenter, der har investeret i den europæiske fødevareindustri, specielt i Storbritannien og Frankrig, men også i Danmark. Man kunne faktisk sige, at vi i dag har en klynge af islandske virksomheder i fødevare-relaterede industrier her i Nordjylland.

De islandske banker har også været meget aktive i Skandinavien, hvilket købet af FIH Bank sidste efterår viser. En lignende udvikling er set i den islandske farmaceutiske sektor og indenfor telekommunikation, hvor aktiviteten strækker sig til Østeuropa og Balkan og endda til Asien. Men der er sket en interessant udvikling også i andre sektorer, for eksempel indenfor luftfarten, hvor Icelandair, det største flyselskab i Island, ejer 10% af Storbritanniens lavprisselskab Easy-jet og et andet stort islandsk flyselskab, Air Atlanta, har investeret i udenlandske selskaber. Og for blot få dage siden blev en gruppe islandske investorer den næststørste ejer af Finnair. Lad mig til slut nævne islandske virksomheders blomstrende investeringsaktivitet i detailindustrien, specielt i Storbritannien men også i Skandinavien, hvor købet af Magasin du Nord taler for sig selv. Det samme gælder for andre markeder, som fast ejendom, beklædning, legetøj og juvelérforretninger.

Lad os se på lidt statistik. Islandske investeringer i udlandet er steget fra 24 billion islandske kroner i 1998 til 120 billion i 2003, hvilket udgør 15% af bruttonationalproduktet. St-ørstedelen stammer fra finansielle institutioner og software firmaer som var næsten ikke til stede i 1998.

Det er nærmest en selvfølgelighed at denne udvikling også har bidraget til en sund makroøkonomisk situation i Island. Den økonomiske tilvækst har været meget kraftig og ligger i øjeblikket over 5%. Arbejdsløsheden ligger under 3% og er faldende; vi har faktisk måttet ty til fremmed arbejdskraft for at opfylde vores behov for arbejdskraft. Husholdningernes købekraft er også steget markant, eller med fyrre procent fra 1995 og man regner med en stigning på endnu 10% til udgangen af år 2007. Statsfinanserne har også været stærke, hvilket har resulteret i et markant fald i statsgælden der er blandt de laveste i OECD-landene. Inflationen har også været moderat, eller mellem 2-3% det meste af perioden. Stigningen på det sidste skyldes hovedsageligt kraftigt stigende boligpriser og til en vis grad også højere oliepriser.

Den gunstige udvikling i den islandske økonomi er også blevet anerkendt af internationale organisationer som OECD og IMF såvel som de største rating firmaer. En undersøgelse, der for nylig blev foretaget af IMD Business School i Schweiz, placerer Island på femtepladsen globalt med hensyn til konkurrencedygtighed. Sammenlignet med det lå vi i nittenhundrede femoghalvfems på femogtyvende pladsen. Ikke mindre interessant er den kendsgerning, at vi nu ligger øverst på listen over europæiske lande, hvor vi i 1995 var på 13. pladsen. Denne undersøgelse tager et antal faktorer i betragtning der står i forbindelse med økonomiens konkurrencedygtighed, så som den økonomiske udvikling, effektiviteten i den offentlige sektor, virksomhedernes fleksibilitet og den sociale infrastruktur. Hvad angår investeringer i udlandet og omfanget af liberaliseringen af kapitalbevægelser, har vi førstepladsen. Vores “brain drain” eller hjerneflugt – d.v.s. bortflytning af  veluddannede fagfolk – er lavest, og det tekniske samarbejde mellem virksomheder er det højeste.

Mine damer og herrer.
Det er meget vigtigt at understrege at de ændringer der har fundet sted i Island i det sidste årti har ikke kun medført fundamentale ændringer i den islandske økonomi men har også kompenseret for det lille hjemmemarked. Liberalisering af kapitalmarkedet, øget globalisering og økonomisk integration har gjort det muligt for det islandske erhvervsliv at investere i udlandet som helt enkelt ikke var muligt før.

Vores vigtigste opgave i det sidste årti har været at skabe et stærkt, moderne samfund der kan møde fremtiden med en stærk markedsøkonomi, et kraftfuldt forretningsklima, et ambitiøst kulturelt og uddannelsesmæssigt miljø såvel som et smidigt social- og velfærdssystem i harmoni med en liberal demokratisk socialpolitik, der bevarer vores kulturarv.

Samtidig med at jeg tillader mig at tilskrive os politikere nogle af de resultater der er opnået, specielt fordi vi har skabt gunstige og stimulerende betingelser, er det stadig vores opgave at forme fremtiden, der byder på endnu flere muligheder. Lad mig derfor konkludere med at sige at jeg mener vi har gjort det rigtig godt, hvilket beviser at man ikke behøver at være stor for at klare sig godt, man skal bare gøre de rigtige ting.

Efnisorð

Var efnið hjálplegt?Nei
Takk fyrir

Ábendingin verður notuð til að bæta gæði þjónustu og upplýsinga á vef Stjórnarráðsins. Hikaðu ekki við að hafa samband ef þig vantar aðstoð.

Af hverju ekki?

Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn
Vinsamlegast svaraðu í tölustöfum

Vefurinn notar vefkökur til að bæta upplifun notenda og greina umferð um vefinn. Lesa meira