Hoppa yfir valmynd

Ræða eða grein fyrrum ráðherra

25. október 2005 ForsætisráðuneytiðHalldór Ásgrímsson, forsætisráðherra 2006-2009

Ræða forsætisráðherra á 57. þingi Norðurlandaráðs

Ræða Halldórs Ásgrímssonar forsætisráðherra
á 57. þingi Norðurlandaráðs í Reykjavík, 25. október 2005


Statsminister Halldór Ásgrímsson redegørelse til
Nordisk Råds session 25. oktober 2005

Fru præsident,

Jeg vil gerne takke statsminister Anders Fogh Rasmussen for det danske formandskab hvor man har set både forandringer og stor udvikling i vort samarbejde.

På statsministrenes møde i dag præsenterede statsminister Jens Stoltenberg det norske formandskabsprogram. Jeg vil takke hans nye norske regering for et lovende formandskabsprogram for næste år. Det glæder mig især, at de nordlige områder får høj prioritet.

Jeg har deltaget i de fleste af Nordisk Råds sessioner fra 1976. Og det viser hvor godt og gavnligt et spejl af samtiden disse sessioner er, at sessionens agenda nu er lige så interessant og vedkommende som sessionens agenda var for mig for knap tredive år siden.

Og hvorfor nævner jeg dette? Jeg nævner det, fordi man tit hører at den politiske dialog i en globaliseret verden skal foregå på et bredt grundlag, og at det nordiske samarbejdes betydning derfor bliver mindre og mindre. Faktum er dog, at nordisk samarbejde stadig lever og gavner de nordiske lande fordi det i tidens løb er lykkedes at tilpasse det til samtidens skiftende behov. Nøglen til et resultatrigt samarbejde er derfor først og fremmest fleksibilitet. På det grundlag fremlægger vi nu et ministerrådsforslag om en ny struktur i Nordisk Ministerråds virksomhed, hvor effektivitet og synergieffekt sættes i forgrunden. Det er mit håb, at denne struktur bevirker, at samarbejdet står godt udrustet til at møde morgendagens udfordringer.

Et andet princip, der aldrig må fraviges i nordisk samarbejde er at borgernes interesser skal prioriteres. Derfor er det yderst vigtigt at fortsætte den målrettede indsats for fjernelsen af grænsehindringer. Det er af fælles interesse for alle landene at kommunikation over grænserne foregår så gnidningsfrit som muligt. Det er noget der kræver konstant arbejde, for der dukker hele tiden nye hindringer op.

Den tredje ting, vi må holde os for øje, er at samarbejdet er politisk relevant og har det formål at gøre Norden mere konkurrencedygtigt internationalt. Hvis vi ikke møder de udfordringer vore lande står over for i det konkurrencemiljø som globaliseringen har skabt, mister samarbejdet helt enkelt sin relevans.

Islands vigtigste prioritering i formandskabsprogrammet 2004 var “Nordens ressourcer”. Vi fremholdt at landenes vigtigste ressourcer er nordboerne selv, samfundsordenen, kulturarven og naturressourcerne. Disse ressourcer danner grundlaget for den nordiske velfærd og forklarer Nordens stærke position i det internationale samfund. Der har vi en fremtrædende position hvad angår levestandarden generelt, men også når vi ser på konkurrenceevne, teknologi, innovation og kreativitet. Denne flotte konklusion er man nået frem til i den ene internationale analyse efter den anden.

Men de lande vi konkurrerer med er inde i en hurtig udvikling og lavt lønnet arbejdskraft er ikke længere deres stærkeste trumf, for deres tekniske viden og specialisering bliver større for hvert år. Derfor er det nødvendigt at arbejde målrettet på at udnytte Nordens menneskelige ressourcer maksimalt, så Norden ikke sakker bagud men fortsat vil stå stærkt internationalt.

Nu til efteråret udkom så en interessant rapport fra Nordisk Ministerråd og Huset Mandag Morgen under overskriften “Norden som en global vinderregion”. Her er konklusionen den samme, som sagt at Nordens styrke ligger i menneskene, samfundsformen, sprogforståelsen og kulturen. Og der opfordres i rapporten til at de nordiske regeringer går sammen om en fælles ambitiøs vinderstrategi, der bruger de nordiske styrker og udnytter mulighederne i globaliseringen.  Dette er en udfordring, som alle de nordiske lande står overfor, og denne udfordring skal vi møde i fællesskab. På statsministrenes møde i dag besluttede vi at arbejde videre på grundlag af rapporten om Norden som global vinderregion. Det nordiske forsknings- og innovationssamarbejde, der nu prioriteres, er også et vigtigt instrument i denne sammenhæng. 

Fru præsident.

Til slut: Nordisk samarbejde er på det rigtige spor. Der er dog grund til at minde om at kernen i samarbejdet er og bør være det interne samarbejde i Norden – det må aldrig falde i skyggen af samarbejdets internationale dimension – så vigtig som den dog er.



Efnisorð

Var efnið hjálplegt?Nei
Takk fyrir

Ábendingin verður notuð til að bæta gæði þjónustu og upplýsinga á vef Stjórnarráðsins. Hikaðu ekki við að hafa samband ef þig vantar aðstoð.

Af hverju ekki?

Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn
Vinsamlegast svaraðu í tölustöfum

Vefurinn notar vefkökur til að bæta upplifun notenda og greina umferð um vefinn. Lesa meira