Hoppa yfir valmynd

Ræða eða grein fyrrum ráðherra

17. mars 2009 HeilbrigðisráðuneytiðÖgmundur Jónasson, heilbrigðisráðherra 2009

Norrænt samstarf í heilbrigðisþjónustunni - möguleikar og hindranir

Ögmundur Jónasson
heilbrigðisráðherra


Málþing um aukna samvinnu Norðurlandanna
á heilbrigðissviði, þvert á landamæri.
Málþingið var haldið á Hótel Hilton Nordica í Reykjavík
þann 17. mars 2009

Kære venner, hjerteligt velkomne til Island.

Island er blevet hårdt ramt af en meget alvorlig finansiel krise, og folk i Island står overfor ökonomiske vanskeligheder uden lige. Aldrig i vores korte historie som en selvstænding nation har vi måttet takle og arbejde os ud af en ökonomiske krise af denne störrelsesorden.

Den ramte os lige pludsligt som et jordskælv af störrelsesordenen 7 komma null på Richter, men den var ikke helt uventet.

Selv havde jeg som althingsmand under mange år advaret den daværende regering om hvor vi bar hen. Magthaverne havde besluttet og virket for, at vi som samfund, körte alt hurtigere hen ad The Dead End Street, hvis jeg for lov at citere en linie fra den britiske rockgruppe The Kinks. Den köretur måtte afsluttes med en alvorlig ulykke.

Statsgælden er vokset så meget at end ikke finansministeren, min partifælle, tör eller kan fremsætte eller oplyse om det faktiske tal, som afhænger for en stor del af, hvor meget de gamle banker, som alle gik konkurs, får tilbage af deres tilgodehavende i et udland som også er blevet ramt af en krise. I den sammenhæng er jeg meget pessimistisk.

Lige så pessimistisk, som når jeg sidder sammen med ökonomer fra Den Internationale Valutafond, som spörger om ikke jeg kan som sundhedsminister skære lidt mere ned i velfærden til næste år.

Kort og godt: Alle argumenter som man brugte i september sidste år er nu nytteslöse. Al ting der blev sagt i Althinget sidste år er nærmest meningslöst nu.

Der tales om en finansiel krise, og jeg taler om ökonomiske vanskeligheder af utrolig störrelsesorden for en nation som tæller cirka indbyggertallet i Århus. Men det her drejer sig ikke kun om nationalökonomi og husholdningsbogholderi.

Den ökonomiske udvikling i Island under de sidste år har sit ophav og udfoldelse i en meget aggressiv variant af ny-kapitalsisme og nationalisme som man i andre Nordiske lande aldrig ville kunne dyrke i så ren en form af årsager som I kender. En form af ny-kapitalisme, som stöttedes af regeringspolitik og et bestemt partis politik, samtidigt med at de aktörer som skulle have korrigeret kursen, Nationalbanken, Finanstilsynet, arbejderbevægelsen, eller medierne, dansede med, selv om bandet spillede Dead End Street helt indtil jordskælvet ramte og lysene gik ud.

Det er klart at i sådan en situation må ikke kun politikere, men hele nationen genvinde eller genfinde den tone som blev tabt under festen. Genfinde blandt andet den nordiske tone. Ikke blot de vidunderlige toner fra Carl Nilsen, Sibelius, eller Grieg. Men også den folkelige tone som de bygger på. Den tone som kendetegner den folkelige nordiske velfærdsmodel.

Som sundhedsminister, som tiltrådte den 1. februar, vælger jeg at forstå denne konferances indhold på en nordisk måde i netop denne forstand. Det er rigtigt som Ivar H. Kristensen, lederen af NICe siger: De Nordiske lande har udviklet sundhedssystemer uden lige i verdenen.

Selv om sundhedssystemerne i landene först og fremmest har været et nationalt anliggende så har samarbejdet på felter, som tangerer sundhedensystemerne, haft indflydelsen på udviklingen inden for sundheden som efter min mening har været til stor gavn for patienter i de Nordiske lande.

Men det her kan ikke og bör ikke forklares ved det konkrete samarbejde mellem landene. Velfærdsudviklingen i de nordiske lande hviler på en tanke, en tanke som ikke altid er lige klar når man begynder at definere tingene, men en tanke, et menneskesyn, en idé om ansvar over for sine medmennesker.

Sådan fremstår det nordiske for mig. Det er den type af nordisk samarbejde som jeg gerne vil værge om og kæmpe for.

Idealer, en tanke, et menneskesyn, er i og for sig ikke bunden til landegrænser, og lader sig ikke barrikere inde, - det er vores opgave at före tankerne ud i livet og realisere idealerne.

Kære venner.

Ved at sætte et eventuelt tættere samarbejede mellem de Nordiske lande på sundhedområded på dagsordenen med Reykjavik koferancen håber vi på at bringe en ny dimension ind i det allerede tætte samarbejde mellen landerne på velfærdsområdet.

Koblingen til det Nordiske innovationcenter, NICe, er også et tegne på den forståelse, at velfærd og folkesundhed i de Nordiske lande er noget som vi anser for at bære i sig dynamiske samfundslösninger, som vi önsker at fastholde og videreudvikle men som samtidigt kan og bör fremmstilles for andre nationer i en globaliseret verden.

Netop det folkelige og det alment tilgængelige i den nordiske samfundsforankrede velfærdsmodel er et grundlag som efter min mening vil vise sig at være med til at Norden fortsat vil være i verdensklasse inden for sundhedsområdet.

Det afhænger dog af, at vi ikke glemmer at samfundene som vi har bygget op i Norden, hviler på et grundlag som skal fastholdes, et grundlag som er guld værd i ökonomiske kriser og i en globaliseret verden.

Tjenester udgör op i mod 70 % (halvfjerds prosent) af økonomien og hen imod det samme af den totale sysselsætning i Norden og EU.

Sundhedssektoren er en særlig stor og for samfundet vigtig tjenestesektor og denne sektor vil få öget vægt i fremtiden, blandt andet fordi vi Nordboer bliver ældre og vi lever længere.

Det har vi til fælles og selv om sundhedsområdet kendetegnes af nationale særpræg så er jeg af den opfattelse, at netop vores fælles udgangspunkt, den nordiske idé om alment tilgængelige sundhedstjenester bortset fra ens sociale status gir os muligheder for at udvikle et tættere samarbejde på netop dette felt.

På sundhedsområdet kunne de nordiske lande ved et tættere samarbejde blive et forebillede for mange af EU-landene og ikke omvendt. Vi har en stærk tradition og vi har for længst implementeret patient-rettigheder og kvalitetsindikatorer inden for sundhedssystemerne i vore lande, som andre ikke har gjort på samme måde.

EU-kommitionen fremlagde sidste år et meget spesificeret forslag om patientrettingheder ved grenseoverskridende sundhedstjenester. Det skete efter lange debatter og fosinkelser, men det tillöb til direktiv har tre overordnede mål:

  1. fælles principper for EUs sundhedssystemer
  2. rammebestemmelser for grænseoverskridende sundhedstjenster som indbærer at patienter har ret til at söge tjenster i udlandet og har ret til refundering i overenstemmelse med det som gælder i hjemlandet, og
  3. europæisk samarbejde på sundhedsområdet, især i grænseområder og et forslag om gensidig godkendelse af resepter

Netop på disse områder er det min mening, at vi inden for det nordiske samarbejde, har alle forudsætninger til, på et allerede omfattende og etableret samarbejde, at kunne udvikle samarbejdesformer og före et samarbejde på sundhedsområdet et skridt videre, som ville være til gavne for os lige som for EU.

Island har for eksempel udviklet et samarbejde på lægemiddelområdet sammen med Sverige som går ud på en gensidig godkendelse af markedstilladelser for lægemiddler. Det er kun et pilotprojekt men jeg har ofte tænkt over hvorfor de nordiske lande ikke har udviklet et langt tættere samarbejde på dette område.

Var det ikke at före det nordiske samarbejde videre, ville det ikke bringe en helt ny dimension til det nordiske samarbejde, hvis landene enedes om at drive i fællesskab én nordisk lægemiddelinstitiution som havde det primære formål at gi tilladelser til markedsföring af lægemiddler i de nordiske lande. Spörgmål som I må gerne stille jer: Hvorfor at drive fem lægemiddelinstitutioner i fem lande som stort set alle beskæftiger sig med det samme?

Var det ikke et udmærket eksempel på nordisk nytta at ta op et meget tættere samarbejde på dette område for derved at spare for at skabe muligheder for at göre indsatser på en anden måde på lægemiddelområdet?

Nordisk råd har allerede besluttet at öge samarbejdet på velfærds- og sundhedsområdet blandt landene samtidigt med at rådet lægger stor vægt på globalisering.

I en Islændings öjne er tætter samarbejde på sundheds- og på velfærdsområdet en bestemt form for globalisering, som består blandt andet i at fjerne grænsehindringer og at skabe forudsætninger for konkrete samfundsmæssige lösninger på sundhedsområdet.

Jeg har allerede nævnt et eksempel på lægemiddelområdet. En forudsætning for et tættere samarbejde på dette område er grænseoverskridende i den forstand, at det ville flytte beslutningerne fra nationalt plan til det nordiske, men det er regler om refundering af lægemiddler.

Jeg er absalout af den opfattelse at det ville være letter for regeringerne i de nordiske lande at få udviklet et fælles refunderingssystem på dette område, vi har alle forudsætninger for at finde frem til hurtige resultater og vi kan let udvikle et sådan system indenfor rammerne af EU bestemmelser. Vi kunne endnu tilbyde EU at udviklet sådant et system. Men det kræver jo en vilje, en vilje til at videreudvikle det nordiske samarbejde på en konkret, gennemsigtig og folkelig måde.

Jeg nævner lægemiddelområdet her, men en klar forudsætning for et tættere samarbejde inden for sundhedsområdet, konkrete samarbejdsformer blandt hospitaler, eller tilbud til enkelte patienter om sundhedstjenester over landegrænserne, er en fælles refunderingsstrategi. Hvis regeringerne i Norden ikke er rede til at diskutere forudsætninger som disse, så anser jeg det som meningslöst at diskutere en nærmere samarbejde eftersom dynamikken ligger i forudsætningerne.

Den studie som NICe fremlægger på seminaret her er et meget fint udgangspunkt for videre diskussioner, et udgangspunkt som skulle gerne, eller måtte gerne tvinge nordiske politikere til at före deres önsker om et tættere samarbejde på velfærsdområdet et skridt henimod det konkrete.

Formålet med studien er blandt andet at undersöge helt konkret hvilke muligheder og hvilke grænsehindringer der ligger i det nordiske sundhedsområde med hensyn til udnyttelse af ressourser på det nordiske sundhedsområde. Der peges på konkrete grænsehindringer, der peges på muligheder og i studien fremhæves der en række juridiske og praktiske hindringer som må overvindes og fjernes hvis et tættere samarbejde på dette felt skal realiseres.

Kære venner.

NICe skal ha tak for samarbejdet med Island som formandsland. Blandt andet på grund af omstændighederne i Island i öjeblikket ville dette seminar ikke ha været gennemfört hvis ikke vi fik hjælp fra NICe, og samarbejdet har vist dygtighed og samarbejdsvilje fra NICes hold som andre formandsland i fremtiden gerne måtte trække på.

Jeg startede ved at fortælle jer lidt om krisen i Island. Som jeg fortalte så har den ökonomiske udvikling i Island under de sidste år sit ophav og udfoldelse i en meget aggressiv variant af ny-kapitalsisme og nationalisme. Det er en farlig blandning. Det har især vist sig at være en farlig blandning når denne form for kapitalisme stöttes af regeringspolitik og et bestemt partis politik, samtidigt med at de aktörer som skulle have korrigeret kursen, Nationalbanken, Finanstilsynet, arbejderbevægelsen, eller medierne, dansede alle med.

En kritisk analyse af den islandske krise er noget, som vi i vores sammhænget kan tage til eferretning og lære noget af.

Det som skete i Island har blandt andet udgangspunkt i en form for en politiske ideologi, som i realiteten ligger langt fra det som den nordiske model bygger på.

Den bygger på en kritisk offentlighed, og ikke ukritiske manipulationer som gjorde sig gældende her.

Den bygger på kristiske medier.

Den bygger på folkelighed og den enkeltes ret, som er blevet udviklet på en helt anden måde en her.

Og den bygger på skrevne og uskrevne demokratiske spilleregler som ikke længere er en del af den islandske politiske tradition.

Det nordiske folk vil aldrig gå med til privatisering af sundhedsområdet, sådan som man havde planer om i Island, som et sidestykke til bankernens vulgær-kapitalisme.

Men jeg tror på at det nordiske folk er mere end villige til at stötte et tætter samarbejde på sundhedsområdet inden for Norden hvor den folkelige tradition fastholdes, hvor en lige tilgang til tjenesterne bliver fasthold og hvor sundhedstjenesterne bliver defineret som samfundsmæssige lösninger og ikke business for banker og kapitalejere.

Derfor er det uhyre vigtigt at værne om den nordiske model, og arbejde sammen på det grundlag. Glem ikke at de Nordiske lande har udviklet sundhedssystemer uden lige i verden på sin folkelige måde.

Det system blev ikke skabt at banker, forsikringsfirmaer, investorer og kapitalejere.

(Talað orð gildir)



Efnisorð

Var efnið hjálplegt?Nei
Takk fyrir

Ábendingin verður notuð til að bæta gæði þjónustu og upplýsinga á vef Stjórnarráðsins. Hikaðu ekki við að hafa samband ef þig vantar aðstoð.

Af hverju ekki?

Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn
Vinsamlegast svaraðu í tölustöfum

Vefurinn notar vefkökur til að bæta upplifun notenda og greina umferð um vefinn. Lesa meira