Hoppa yfir valmynd
28. janúar 2005 Umhverfis-٫ orku- og loftslagsráðuneytið

Ávarp umhverfisráðherra á norrænni matvælaeftirlitsráðstefnu í Reykjavík

Miljøminister Sigríður Anna Þórðardóttirs åbningstale, på Den tredje nordiske tilsynskonferense på hotel Loftleiðir Reykjavík, den 28. - 29. januar 2005

Det er mig en stor fornøjelse at tale til jer her i dag, på den tredje nordiske tilsynskonference, der nu holdes i Island. Den første konference i denne række af konferencer blev afholdt i Norge i januar 2003, og i fortsættelse deraf holdt Sverige en konference om samme emne i januar 2004.

En fælles styregruppe har stået for forberedelsen til konferencen i hvert enkelt tilfælde. Ansvar og samlet koordination ligger dog som regel hos gæstgiverlandet og jeg håber, at det er lykkedes godt denne gang.

Styregrupperne har før været sammensat med repræsentanter fra Norge, Sverige, Finland, Danmark og Island. Denne gang er færingene også med i denne koordinerede gruppe.

Der er nu som tidligere god deltagelse, eller over 150 deltagere.

Konferencen er finansieret med støtte fra Nordisk Ministerråd, og jeg vil fremføre en stor tak til ministerrådet for den.

Nu spørger måske nogen, hvorfor en årlig konference om denne levnedsmiddelkontrol?

Tilstrækkelig og god næring og sikre levnedsmidler er grundlæggende for en nations helbredsmæssige status. I Norden er der tilstrækkeligt udbud af gode fødevarer. De nordiske lande har været i den heldige situation at være blandt de førende i at sikre fødevarer. Det kan man først og fremmest takke ambitiøse producenter og årvågne forbrugere og officiel kontrol for.

Forbrugsvanerne og udbuddet af fødevarer har ændret sig meget i de seneste årtier. Med ændret livsstil vil forbrugere i stadig højere grad få grydeklare eller næsten grydeklare retter i praktisk emballage, som det er hurtigt at tilberede og/eller servere. Endvidere er transporten af fødevarer fra det ene verdenshjørne til det andet vokset betydeligt. Begge dele øger risikoen for at noget går galt, brud på en kølekæde eller at forurening som følge af stoffer eller bakterier ødelægger levnedsmidler.

En faglig stærk offentlig levnedsmiddelkontrol fra have til mave over for dem, der producerer og distribuerer fødevarer er nødvendig for ethvert samfund.

Af EU's nye lovgivning om hygiejne og levnedsmiddelkontrol fremgår det, at intern kontrol i virksomheder ikke kan erstatte offentlig kontrol. I lovgivningen lægges der op til at levnedsmiddelkontrol baseres på risikovurdering, og risikovurdering må baseres på data, der er indhentet ved overvågning, forbrugsundersøgelser og forskning. Samtlige de nordiske lande tager EU's nye fødevarelovgivning ind i deres lovgivning og arbejder efter den i fremtiden, også Norge og Island på grund af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Derfor blev der på de nordiske fødevareministres møde sidste sommer vedtaget en Akureyri-resolution om levnedsmidler hvor det bl.a. hedder:

" Vi ved at for at nå de opstillede mål om fødevarernes kæde, herunder dyrehelse og dyrevelfærd, sikkerhed og kvalitet, skal intern kontrol i fødevarevirksomheder og offentlig levnedsmiddelkontrol være baseret på risikovurdering. Der skal lægges vægt på overvågning af miljøet og fødevarer på alle trin i produktionen, fra hav/mark og indtil forbrugerne får fødevarerne i hænderne. Det er nødvendigt at udvikle indikatorer om miljø- og fødevareanliggender, der kan udnyttes som vejvisere ved risikovurdering i fremtiden."

Fødevareinstitutioner i Norden har i en årrække haft et omfattende og godt samarbejde, der har været uvurderligt for os islændinge.

Ideen om at fødevarekontrollanter i Norden også kunne have en

lignende kontakt og samarbejde opstod hos embedsmandskommissionen EK-Livs ogformålet var at skabe et forum for dem, der udfører kontrol (sundhedskonsulenter) i Norden, hvor de kan mødes, formidle af deres erfaring og koordinere deres arbejdsmetoder.

Konferenceformen har været ens fra begyndelsen, forelæsninger og (workshops). Derefter er konklusionerne fra de forskellige workshops blevet præsenteret for

konferencegæsterne. På denne måde forsøger man at forbinde undervisning og meningsudvekslinger om, hvordan man bedst kan varetage levnedsmiddelkontrol i Norden.

Islands repræsentanter, der har deltaget i tidligere konferencer, har været enstemmige i deres bedømmelse af kvaliteten og betydningen af dem. Til trods for at forberedelsen til en konference som denne betyder et omfattende arbejde for dem, der tilrettelægger den, er det et synspunkt, der er fælles for alle, at det arbejde betaler sig mange gange tilbage i det store udbytte, som konferencen giver deltagerne.

Omprioriteringer i EU's nye fødevarelovgivning, som angår en opprioritering af forbrugerbeskyttelse og skærpelse af producenternes og distributørernes ansvar, stiller yderligere krav om, at der sker en revision af implementeringen og fremgangsmåden ved levnedsmiddelkontrol. Krav om sporing af fødevarer fra have til mave, transparent sagsbehandling og aktiv informationsstrøm til forbrugerne støtter os i at gå sammen om koordineret udformning af de arbejdsmetoder, der bør anvendes i Norden ved implementering af levnedsmiddelkontrol.

I nogen tid har de islandske myndigheder koncentreret sig om en reorganisering af fødevareanliggender. Regeringen har undersøgt integrering og samstyring af levnedsmiddelkontrol i landet, som i dag hører under tre ministerier: Landbrugs-, Fiskeri- og Miljøministerierne. Jeg er overbevist om, at en forenkling, samstyring og øget effektivitet i fødevarekontrollen vil gøre en god levnedsmiddelkontrol i landet bedre.

Jeg erklærer denne konference for åbnet.



Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn
Vinsamlegast svaraðu í tölustöfum