Ávarp á fundi norrænna velferðarráðherra í Finnlandi 20. - 21. júní
Ávarp Guðbjarts Hannessonar velferðarráðherra á fundi norrænna ráðherra heilbrigðis- og félagsmálasem haldinn var í Vasa í Finnlandi 20. - 21. júní.
Fru Jakab, kære kolleger
Jeg vil gerne begynde med at ønske Dem, Zsuzsanna Jakab, til lykke med Deres arbejde som regional direktør for WHO/Europa. Vi har bemærket et omslag i ledelsen af regionalkontoret for Europa og glæder os over Deres entusiasme for beskyttelse og fremme af sundheden i den europæiske region.
WHO-kampagnen Sundhed 2020
Som følge af finanskrisen i 2008 har vi oplevet voksende pres på vores økonomiske resurser og derfor et voksende behov for evidensbaserede indsatser der skaber et mere effektivt sundhedsvæsen – kort sagt mere udbytte for pengene. Derfor støtter vi den fælles samlede ramme for sundhedsstrategi der er under udarbejdelse i WHO's regionalkontor for Europa.
I Island er vi nu ved at udarbejde vores nationale Sundhedsplan til 2020. Vi har således nøje fulgt udviklingen af strategien i den europæiske „Health 2020“, og vi ser frem til det 62. møde i Den Regionale Komite i 2012 hvor strategien fremlægges til godkendelse af medlemsstaterne i den europæiske region.
Vi vil sandsynligvis være forud for WHO/Europa-kontoret og iværksætte vores nationale Sundhedsplan i begyndelsen af næste år.
Ikke-smitsomme sygdomme
I år rangerer ikke-smitsomme sygdomme højt på den internationale agenda hvilket ikke kan overraske eftersom disse sygdomme udgør en betragtelig og stigende udfordring for den globale sundhed. Vi holdt den første globale ministerkonference om sunde livsstilsformer og kontrol med ikke-smitsomme sygdomme i Moskva i april i år, temaet for dette års WHO-plenarforsamlings drøftelse var ikke-smitsomme sygdomme, og nu til efteråret under FN's generalforsamling vil der blive holdt et topmøde for stats- og regeringschefer om ikke-smitsomme sygdomme.
Yderligere vil udkastet til en handlingsplan for ikke-smitsomme sygdomme blive gennemgået af den regionale komite i år.
Fire ikke-smitsomme sygdomme er årsag til 60% af dødsfaldene globalt, nemlig hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, kroniske åndedrætssygdomme og cancer. I Island følger vi lige i hælene på andre europæiske lande og forbereder vores første landsdækkende cancerplan. Planen er udformet så den sigter mod både at nedbringe antallet af cancertilfælde og dødeligheden, og at forbedre pleje- og livskvaliteten for cancerpatienter.
Mange af risikofaktorerne ved ikke-smitsomme sygdomme er velkendte. To af de største risikofaktorer er mangel på fysisk aktivitet og usund kost. I de seneste årtier har ændringer i livs- og arbejdsforholdene og fritidsaktiviteter ført til mindre fysisk aktivitet og mindre fysisk arbejde. Samtidig har vi set en stigning i udbredelsen af modsvarende biologiske risikofaktorer som overvægt og fedme. I Europa er udbredelsen af fedme mere end fordoblet i de fleste lande over de sidste 20 år hvor mere end halvdelen af den samlede voksne befolkning nu lider af overvægt eller fedme, og Island er ingen undtagelse. Det er årsag til stor bekymring socialmedicinsk, og det kan medføre større sygdomsbyrder og større udgifter for sundhedsvæsenet i fremtiden.
Forebyggelse af vold og kvæstelser
Sidste måned lød startskuddet til FN's Trafiksikkerheds-årti hvor landene har forpligtet sig til at træffe flere foranstaltningerfor at nedbringe trafikulykker. Trafikulykker er en af hovedårsagerne til kvæstelser, især blandt unge. Forebyggelse kan spille en stor rolle i at redde liv og nedbringe invaliditet i denne aldersgruppe.
Islands regering har planlagt adskillige indsatser i forbindelse med årtiet. En af dem er at støtte Islands Institut for Rygmarvsskader (ISCI). Næsten halvdelen af tilfældene af rygmarvsskader skyldes trafikulykker. Island har også fremsat et forslag til Nordisk Ministerråd om at oprette en arbejdsgruppe til at undersøge udgivet materiale omkring forskning i disse skader.
Alkoholkontrol
Kære kolleger
Alkohol er også en velkendt risikofaktor for mange ikke-smitsomme sygdomme, inklusive forebyggelse af vold og kvæstelser, kredsløbslidelser og psykisk sundhed.
Europa har traditionelt været den ledende region i WHO i alkoholkontrol, og med god grund da alkoholforbruget i regionen er det højeste i verden.
Resultatet af en stor undersøgelse i Europa i 2009 af alkoholforbruget hos ældre afslørede at dødsfald blandt ældre på grund af alkohol er steget forholdsmæssigt gennem de sidste ti år. Island indgik ikke i undersøgelsen, men den måler en ændring i alkoholforbruget i de nordiske lande i de seneste år, især i de ældres forbrug idet de drikker tiere end før. Den samme tendens ses i Island. For eksempel drak 9,5% af mænd mellem 56 og 60 alkohol en gang om ugen eller oftere i 1984. I 2007 var dette tal steget fra 9,5% til 46% for denne aldersgruppe. Der er en tilsvarende tendens hos kvinder.
En anden gruppe der bekymrer mig, er de unge mellem 16 og 20, især dem der holder op i skole og derfor er sværere at nå ud til. Efter bankkrakket har arbejdsløsheden været relativt høj i denne aldersgruppe, og disse unge trives generelt betydelig dårligere end dem der fortsætter med deres uddannelse. Deltagelse i uddannelse ser således ud til at have positiv indvirkning på unges trivsel og til at være et vigtigt forebyggende element.
Europa er stadig den førende region i forebyggelse af alkoholrelaterede skader, og jeg glæder mig over den europæiske handlingsplan om alkohol som vores eksperter i sidste måned nåede til enighed om i Zürich, og som vil blive behandlet af den regionale komite i Baku i Aserbajdsjan i september i år.
Tobak
I denne forbindelse vil jeg kort nævne tobak selv om den ikke er på programmet for vores rundbordsdebat.
I Island dør omkring 300 ud af en befolkning på 300.000 hvert år som følge af de større tobaksrelaterede sygdomme: hjertesygdomme, lungesygdomme og cancer, for ikke at nævne forskellige andre tobaksrelaterede sygdomme. Hvert år bliver hundredevis af unge i Island afhængige af tobak, og mange af dem risikerer at dø for tidligt på grund af tobaksrelaterede sygdomme.
Forholdende ændrer sig, og der opstår nye udfordringer. I Island er vi meget bekymrede over det voksende forbrug af mundtobak, især blandt unge mænd. Undersøgelser viser at hver femte unge mand i alderen 16-23 bruger mundtobak, og produktet er tilsyneladende stærkt vanedannende.
I lyset af denne udvikling har jeg for nylig fremsat et lovforslag i Islands Alting om et tillæg til loven om tilsyn med tobak der skal nedbringe brugen af mundtobak i Island. Yderligere vil vi i de kommende måneder indlede arbejdet på en samlet national indsats for kontrol med tobak.
Psykisk sundhed
Vores program i dag omfatter også psykisk sundhed.
Nordisk Ministerråd for Social- og Helsepolitik havde nedsat en ekspertgruppe om psykisk sundhed for perioden 2009-2010. Ekspertgruppens anbefalinger blev fremlagt i fjor, og resultatet af det arbejde var enighed om seks nordiske prioriteringer for udveksling, nemlig: psykisk sundhed hos børn og unge; arbejdslivet og psykisk sundhed; psykisk sundhed hos ældre; psykisk sundhedspleje i den primære sundhedspleje; styrkelse af bruger-plejer-relationen; og nedbringelse af brug af tvang i den psykiske sundhedspleje.
Disse prioriteringer passer tilsyneladende godt sammen med de fire prioriteringer for psykisk sundhedsstrategi som WHO/Europa tilstræber for vores region, og som vil blive forelagt for den regionale komite til næste år.
Psykiske lidelser udgør op mod 20% af sygdomsbyrden i WHO's europæiske region, og problemer med psykisk sundhed rammer hvert fjerde menneske på et eller andet tidspunkt i løbet af livet. Ni ud af ti lande med den højeste selvmordsprocent i verden ligger i den europæiske region.
Vi har samlet viden om hvad der virker til fremme af psykisk sundhed, forebyggelse, pleje og behandling. Indsatser og praksis afspejler ikke altid denne viden.– Udfordringen består nu i at anvende den.
Kolleger
Jeg vil gerne slutte med at sige tak for denne lejlighed til at drøfte forhold omkring WHO/Europa med den regionale direktør og andre kolleger her i dag, og jeg ser frem til et udfordrende sundhedsprogram fremover i regionen.
Tak.