Ávarp samstarfsráðherra Norðurlanda á ráðstefnu um óefnislegan menningararf
Guðmundur Ingi Guðbrandsson, samstarfsráðherra Norðurlanda:
Ávarpið var rafrænt og flutt á ráðstefnunni Immaterial Kulturarvskonference.
Kære tilhørere!
Det er mig en glæde at kunne tale til jer her i dag, gæster på den immaterielle kulturarvskonference i Danmark.
De nordiske landes samarbejde bygger på stærke kulturelle og sociale bånd. Vi udveksler synspunkter, søger fælles løsninger på nutidens og fremtidens udfordringer og deler erfaringer og viden med hinanden.
Blandt hovedårsagerne for vedtagelsen af UNESCO’s konvention til beskyttelse af den immaterielle kulturarv tilbage i 2003 er den kendsgerning, at den omfattende globalisering verden har oplevet i de sidste årtier i høj grad har ændret både vores materielle og immaterielle kultur.
Vi har oplevet forvandlingen af de nordiske samfund fra produktionssamfund til videns- og servicesamfund og vi har set nye materialer og nye produktionsmetoder erstatte materialer fra lokalområdet og traditionelt håndværk.
Det var en stor begivenhed da UNESCO, FN’s særorganisation for uddannelse, videnskab og kultur, accepterede den 14. december 2021 en fælles nordisk ansøgning om at optage de nordiske klinkbyggede både og nordiske klinkbygningstraditioner på Verdensarvslisten over beskyttelsesværdig immateriel kulturarv.
Beslutningen om at definere de nordiske klinkbyggede både og de nordiske klinkbygningstraditioner som verdenskulturarv er ikke kun en anerkendelse af deres kulturværdi. Den forpligter også de pågældende lande til at værne om de traditioner, håndværk og fagkundskab som er blevet udviklet inden for den nordiske klinkbygningstradition siden arilds tid. Kort sagt er optagelsen på FN’s Verdensarvsliste både en anerkendelse og en forpligtelse.
”Súðbyrðingurinn”, ligesom måden den bliver tømret og anvendt, er central i vores kystkultur og er en fællesnordisk kulturarv. Måden disse både bliver tømret på har dybe rødder og har de sidste to tusind år spillet en stor rolle for fiskeri og vidensdeling i de Nordiske samfunde. Optagelse på verdenslisten over menneskehedens fælles kulturarv er det globale samfunds bekræftelse på, at denne nordiske kulturarv skal konserveres til gode for de kommende generationer.
Og det er opløftende at tænke på, at på trods af den - i stor grad - forandrede levemåde i vores befolkninger nu i forhold til før i tiden, har vi endnu ikke tabt den nødvendige kundskab og teknik som skal til for at bygge traditionelle klinkbyggede træbåde. Det er stadig muligt for en nordisk bådebygger at hente passende materiale fra en skov i nærområdet og forvandle det til en egnstypisk båd ved at bruge værktøj og teknik som har rødder helt tilbage i vikingetiden. Det er netop disse særlige traditioner vi har forpligtet os til at bevare for verdenskulturen og viderebringe til fremtiden.
Det er også respektindgydende at tænke på, hvor meget den klinkebyggede træbåd har betydet for vores samfund og samarbejde. Landnamsfolket kom over Atlanterhavet i klinkebyggede både. Mennesker fra vores lande sejlede i disse både mellem fjorde, øer og klippeskær, skaffede sig mad og materialer og tog på vikingetogt. Båden har i gennem århundreder hjulpet os med at holde kontakten mellem os levende, på trods af den til tider barske natur og lange distancer. Og nu har den fået en plads på UNESCOs Verdensarvsliste over menneskehedens kulturarv som ikke må gå tabt.
Dette år, 2023, er Island i formandskab i Nordisk ministerråd. I enighed med Vores Vision 2030 skal Norden blive verdens mest bæredygtige og integrerede region frem mod år 2030. Samarbejdet i Nordisk Ministerråd skal tjene det formål. I Islands formandskabsprogram for året bliver der blandt andet nævnt at mangfoldig kulturel virksomhed er en central del af den nordiske økonomi og vil veje endnu tungere i fremtiden, da kunst, kultur og kreative industrier spiller en stadig vigtigere rolle i økonomien.
Om det drejer sig om bådetømring, vores nordiske sprog, traditioner og skikke, er det vores allesammens pligt at tage hensyn til og vedligeholde vores fælles kultur i hele Norden. Et fælles kulturgrundlag er udgangspunktet der bringer os tæt sammen og de dele vi plejer væves sammen til et stærkt grundstof. Vores kulturarv er integreret, og samarbejde kan gavne enormt for at bevare den.
Jeg vil ønske jer alle tillykke med de glædelige resultater af jeres ihærdige arbejde for at beskytte disse kulturværdier, og med at blive optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Det er især glædeligt for mig at se hvor meget en stærk græsrodsbævelse kan opnå, fordi det er græsroden som nordisk samarbejde i stor omfang bygger på. I er sandelig forgangsfolk for andre foreninger der vil bevare vores fælles kulturværdier her i Norden.
Jeg ønsker jer alle en god konference! Mange tak.