Hoppa yfir valmynd

Frétt

21. júní 2007 Umhverfis-٫ orku- og loftslagsráðuneytið

Umhverfissamstarf Norrænu ráðherranefndarinnar auglýsir eftir starfsmanni

Til det nordiske miljøsamarbejde søges per den 15. september 2007 en koordinator for en periode på ca. 10 måneder. Koordinatoren vil arbejde på halvtid (20 timer per uge) og det forventes at koordinatoren allerede er ansat i en nordisk myndighed eller institution. Arbejdet skal primært udføres via den nuværende forvaltnings-myndighed, men det forventes tillige at koordinatoren skal udføre en del af arbejdet i Nordisk Ministerråds Sekretariat i København.

Det nordiske miljøsamarbejde koordineres og gennemføres vi Nordisk Ministerråd. Strukturen i miljøsektoren er overordnet styret af de nordiske Miljøministre (MR-M) og den nordiske embedsmands-komite for miljø (EK-M). Til at bistå EK-M er der nedsat et arbejdsudvalg (AU) som sammen med Nordisk Ministerråds Sekretariat (NMRS) står for den nære kontakt med de mange arbejdsgrupper og andre aktører i det nordiske miljøsamarbejde. Det nordiske miljøsamarbejde styres ved hjælp af fireårige miljøhandlingsprogrammer og det nuværende gælder frem til udgangen af 2008. Arbejdet med at formulere et nyt Miljøhandlingsprogram påbegyndes i 2007 og til brug herfor ønsker Nordisk Ministerråd at ansætte en koordinator som kan bistå med koordinere arbejdet med at udvikle det kommende miljøhandlingsprogram. Yderligere information om det nordiske miljøsamarbejde og det nuværende Miljøhandlingsprogram kan findes på www.norden.org/miljoe

 

Opgaverne som koordinatoren forventes at udføre, består i at indsamle og koordinere landenes indspil til målsætninger i et kommende Miljøhandlingsprogram (MHP) samt at under ledelse af NMRS og det siddende formandskab bistå med at afholde møder og seminarer samt at formulere det endelige programudkast. Koordinatoren forventes bl.a. at udføre følgende opgaver for Nordisk Ministerråd:

  • MHP-koordinatoren vil få det primære ansvar for at indsamle og koordinere landenes bidrag samt at være pennefører sammen med AU på udarbejdelsen af det nye MHP.
  • MHP-koordinatoren vil have en særlig rolle og ansvar for at holde tæt kontakt med formandskabet, AU, NMRS og arbejdsgrupperne for at sikre, at der tages hensyn til alle aspekter og prioriteringer.
  • MHP-koordinatoren skal deltage på møderne i den nedsatte ad hoc arbejdsgruppe under AU og fremlægge fremskidt med formuleringen og redegøre for eventuelle områder hvor der hersker uoverensstemmelse.
  • MHP-koordinatoren skal være i særlig kontakt med NMRS og det siddende formandskab for at sikre dialog og forankring i det nordiske samarbejde i landende og arbejdsgrupperne.
  • MHP-koordinatoren skal holde sig orienteret med øvrige handlingsprogrammer og strategier i det nordiske samarbejde, som vil få indflydelse på gennemførelsen af det nye MHP (f.eks. Strategien for Bæredygtig Udvikling, Det Arktiske Samarbejdsprogram, Miljøsektorens arktiske strategi, sektorprogrammer, herunder fiskerisektorens, etc.).
  • MHP-koordinatoren skal efter samråd med AU/NMRS tage højde for de bemærkninger og kommentarer som indkommer fra høringer i Nordisk Råds Miljø- og Naturressourceudvalg.

 

Kvalifikationerne som koordinatoren forudsættes at have er:

  • Relevant videregående akademisk uddannelse, administrativ erfaring samt bred faglig viden på miljøområdet.
  • Erfaring med miljøpolitisk arbejde erfaring i et tværsektorielt perspektiv samt erfaring med internationalt miljøsamarbejde er en fordel.
  • Erfaring i nordisk miljøsamarbejde eller nordisk forvaltning.
  • Gode evner til at arbejde selvstændigt såvel som i teamwork.
  • Gode evner til at finde kompromis og skabe resultater. 
  • Gode evner til at udtrykke sig på et af de skandinaviske sprog samt god forståelse af de andre skandinaviske sprog og engelsk.
  • Gode IT-kundskaber.
  • Ordenssans og ansvarsfølelse samt evnen til at overholde tidsfrister.

  

En motiveret ansøgning og CV skal sendes (elektronisk) til Nordisk Ministerråds Sekretariatet ([email protected]) samt i kopi til formanden for Arbejdsudvalget ([email protected]).

Ansøgeren forventes at være ansat i en nordisk myndighed eller institution, og derfor ønskes tillige fremsendt en accept fra den nordiske myndighed eller institution hvor der gøres tjeneste for tiden om, at der gives tilladelse til at koordinatoren frigives 20 timer om ugen til at udføre arbejdet for NMR.

Faglige oplysninger om stillingen og en nærmere beskrivelse af arbejdsprofilen kan rekvireres gennem miljørådgiverne i Nordisk Ministerråds Sekretariat: Mats Ekenger ([email protected] / +45.33.96.02.82) og Nikolaj Bock ([email protected] / +45.33.96.02.81).

For information om ansættelsesvilkår, løn o. lign. bedes ansøgeren kontakte den nationale myndighed eller institution, idet kontrakten vil blive indgået med den nationale myndighed eller institution hvor kandidaten gør tjeneste for tiden.

Ansøgningen skal være Nordisk Ministerråds Sekretariat i hænde senest den 6. august 2007.



Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn
Vinsamlegast svaraðu í tölustöfum