Hoppa yfir valmynd

Ræða eða grein fyrrum ráðherra

11. nóvember 1997 Halldór Ásgrímsson, utanríkisráðherra 1995–2004

Ræða samstarfsráðherra Norðurlanda, Halldórs Ásgrímssonar, á 49. þingi Norðurlandaráðs (á norsku)

11. nóvember 1997

Ræða samstarfsráðherra Norðurlanda, Halldórs Ásgrímssonar,
á 49. þingi Norðurlandaráðs í Helsinki
Samarbejdsminister Halldór Ásgrímssons tale
ved Nordisk Råds 49. session i Helsinki


Den temakonference, som Nordisk Råd afholdt i foråret om sikkerhedspolitik, og denne rådssession, hvor temaet udenrigs- og sikkerpolitik nu debatteres på en åben og konstruktiv måde, er resultatet af det reformarbejde der er foregået indenfor Nordisk Råd de sidste år. Her debatteres nu spörgsmål, der er blandt de mest aktuelle internationalt set. På samme måde som udenrigspolitikken nu er blevet integreret i arbejdet i samtlige ministerier i de nordiske lande, så integreres Europaspörgsmålene og udenrigspolitikken nu i det nordiske samarbejde.

Hvad ministerrådssekretariatet angår, vil vi arbejde på at integrere de tre söjler (det interne nordiske, det europæiske samarbejde og nærområdesamarbejdet) i samtlige fagsektorer. Dette sker bl.a. på baggrund af Nordisk Råds önsker om, at strukturen på ministerrådssiden i höjere grad modsvarer den struktur som Nordisk Råd allerede har indfört. Ved en omstrukturering af ministerrådssekretariatet må man dog sörge for, at der tages hensyn til den eksisterende arbejdsfordeling mellem ministerierne i de enkelte medlemslande så kommunikationen til og fra regeringssystemet holdes åben. Nogen resultater har vi allerede opnået i implementeringen af den europæiske dimension indenfor de traditionelle samarbejdsområder, som det fremgår af den rapport der fremlægges for denne session om Nordisk Ministerråds sektorarbejde med Europaspörgsmål. Det står dog klart, at det fulde resultat endnu ikke er opnået. Målet med den omstrukturering, der er til behandling, er ikke mindst at göre det nordiske forum til en effektivere platform for initiativer i aktuelle Europaspörgsmål.

Hvad angår nærområdesamarbejdet, så er det yderst tilfredsstillende, at informationskontoret i St. Petersborg nu har opnået formel status i Rusland. Det betyder naturligvis, at nærområdesamarbejdet med det nordvestlige Rusland styrkes. Det vil dog ikke medföre, at samarbejdet med de baltiske lande nedprioriteres. Vi vil derfor arbejde på at forhöje budgettet for dette samarbejde. Blandt de vigtige opgaver indenfor samarbejdet med nærområderne er spörgsmål vedrörende udviklingen af demokrati, udvekslingsprogrammer, værn mod smitsygdomme, og miljö, for blot at nævne noget.

Nærområdesamarbejdet kan dog ikke, og skal ikke, vurderes udelukkende på baggrund af de midler, det tildeles af det nordiske budget. Den politiske del af samarbejdet er fuldt ud lige så vigtig eller måske endda vigtigere.

Det samme gælder, men i mere udpræget grad, for Europa-söjlen i det nordiske samarbejde. Den kan aldrig bedömmes efter de midler, der tildeles nordiske samarbejdsprojekter om europæiske samarbejdsanliggender, og derfor advarer jeg mod, at man lægger for stor vægt på i kroner og örer at sammenligne budgettet for det traditionelle nordiske samarbejde, Europa-samarbejdet og nærområdesamarbejdet, og vurdere resultaterne på den baggrund.

Vore begrænsede nordiske budgetmidler vil vi også i fremtiden hovedsageligt bruge til det traditionelle nordiske samarbejde. Dér gör de mest nytte.

Jeg vil specielt nævne Nordisk Vulkanologisk Institut, den eneste nordiske institution foruden Nordens Hus, der er placeret i Island. Vulkanologisk Institut er en forskningsinstitution hvor unikke kundskaber indenfor dynamisk geologi og beslægtede områder forvaltes og videreföres. Institutionens placering er ingen tilfældighed, for Island er i geologisk henseende uden sidestykke. Jeg vil ikke se denne virksomhed afviklet til fordel for anden, måske mindre målrettet virksomhed.

Nordisk Industrifond er en anden institution, hvis bevillinger man i Nordisk Råd nu foreslår at ministerrådet söger veje til at sænke eller udfase fra det nordiske budget. Industrifondens rolle er bl.a. at styrke nordisk konkurrencekraft og internationalisering. Industrifonden gennemförer sin virksomhed i samarbejde med erhvervslivet, forskningsmiljöerne og myndighederne i Norden. Hvorfor skulle vi afvikle vores stötte til en fond som spiller så vigtig en rolle for erhvervslivet, som initierer så store midler fra andre kilder, og som har det hovedformål at stötte små og mellemstore virksomheder i Norden? For at afvikle virksomheder af denne type kræves gode, endda meget gode argumenter.

Den ligebehandlingsregel, der indförtes i Helsingforsaftalen i 1995, er af stor værdi, fordi den bidrager til at nordboere skal kunne föle sig hjemme overalt i Norden. Det er derfor med glæde vi ser det initiativ, som Sverige har taget til en forsögsordning med fri servicetelefon, hvis opgave det bliver at oplyse medborgerne om deres rettigheder ifölge nordiske aftaler. Det er vigtigt for folk at kunne få vejledning om sine nordiske rettigheder, og det er nödvendigt for os at få oplysninger om de problemer, som nordboere der flytter mellem de nordiske lande stöder ind i, det være sig fordi de söger arbejde eller uddannelse i et nyt land.

Jeg kan også med glæde konstatere, at Nordisk Ministerråd har besluttet at yde financiel stötte (med et belöb på 250 tusinde US$) til byggeriet af et skandinavisk kulturcentrum i New York som American-Scandinavian Fundation kommer til at drive. Island og Finland har allerede besluttet at give stötte bilateralt til projektet og man forventer en beslutning i sagen fra de andre nordiske lande. Det er meget vigtigt at de nordiske lande udviser solidaritet i denne sag og velvilje overfor American Scandinavian Foundation. Denne organisation har udvist en enestående interesse for nordiske spörgsmål. Her er derfor tale om en ganske særlig chance for effektivt at foröge kendskabet til de nordiske lande og nordisk samarbejde i USA. Ved at deltage i dette initiativ bidrager vi til at forstærke kontakten mod vest, hvilket ikke må glemmes under den vigtige udvikling der nu foregår af forbindelsen mod öst.

Det er vigtigt for os der bor i Vestnorden, at det vestnordiske samarbejde og arktisk samarbejde prioriteres. Nordatlantssamarbejdet, der for nyligt er blevet omstruktureret og udvidet til også at omfatte Vestnorge, og nu er under opbygning, er et spændende samarbejdsområde, der kan blive vigtigt for opbygningen af erhvervslivet i området. Det nordiske samarbejde om arktiske spörgsmål er et andet område af stor betydning. Arktisk Råd blev oprettet i september 1996 med deltagelse af USA, Kanada og Rusland foruden de nordiske lande. Arktisk Råd har dog intet eget budget. Ikke mindst under hensyn til dette er det nödvendigt at arbejdet indenfor det nordiske arktiske samarbejdsprogram finder et godt leje så snart som muligt. Glædeligt er det også, at forberedelserne allerede er påbegyndt for det nordiske arktiske forskningsprogram, der skal gælde frem til år 2002, med det formål at sikre en koordinering af nordisk forskning om levevilkår og bæredygtig udnyttelse i Arktis.

I budgetarbejdet er det altid nödvendigt at prioritere, evaluere og være fleksibel. Og dynamik og fleksibilitet, både i budgetarbejdet og i samarbejdet i övrigt, er forudsætningen for, at vi skal kunne flytte tyngdepunkterne i arbejdet hen hvor de politisk prioriterede arbejdsopgaver kræver det.

Til slut vil jeg takke Norge for sine indsatser under sin ordförerperiode. Jeg ser frem mod et godt samarbejde under Sveriges ledelse næste år.

Efnisorð

Var efnið hjálplegt?
Takk fyrir

Ábendingin verður notuð til að bæta gæði þjónustu og upplýsinga á vef Stjórnarráðsins. Hikaðu ekki við að hafa samband ef þig vantar aðstoð.

Af hverju ekki?

Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn
Vinsamlegast svaraðu í tölustöfum