Den islandske økonomi og handelen mellem Danmark og Island i gennem tiderne. Det dansk - islandske handelskammer
Ávarp hjá dansk-íslenska verslunarráðinu
Kaupmannahöfn 27. apríl 2000
Den islandske økonomi
og handelen mellem Danmark og Island
i gennem tiderne
og handelen mellem Danmark og Island
i gennem tiderne
(Hið talaða orð gildir)
Mine damer og herrer.
Lad mig først sige tak for indbydelsen til dette møde og for at få lov til at sige nogle ord ved denne lejlighed. Oprettelsen af det dansk-islandske handelskammer er endnu et eksempel på de meget tætte kontakter der har været mellem Island og Danmark i gennem tiderne. Man kan næsten undre sig over at dette ikke er blevet gjort for længe siden.
Idet vi har nu bevæget os ind i dette århundredes allersidste år synes jeg det kunne være på plads at starte med at kigge lidt tilbage i tiden og se hvordan kontakterne mellem Danmark og Island, især på det økonomiske og handelsmæssige område, har udviklet sig. Derefter vil jeg kort redegøre for den økonomiske situation i Island, ikke mindst på de områder som vil formentlig være af størst interesse for denne forsamling. Herunder vil jeg blandt andet nævne de lovmæssige ændringer der har allerede nu fundet sted eller er under behandling i Altinget og som styrker det islandske erhvervslivs konkurrenceevne og hermed bidrager til voksende internationalisering. Tilsidst vil jeg meget kort komme ind på hvordan vi ser på situationen i Europa i lyset af den fælles mønt og Møntunionen.
Handelsmæssige og andre kontakter mellem Danmark og Island
Som bekendt går kontakterne mellem Island og Danmark meget langt tilbage i tiden. I mellemtidsalderen kan man næsten sige at Danmark var vores eneste handelspartner idet der dengang herskede handelsmonopol mellem disse to lande. Selvom handelsmonopolen var for længst blevet afsluttet var Danmark selv i begyndelsen af dette århundrede placeret på en overbevisende første plads i dette henseende med mere end halvdelen af eksporthandelen og omkring 40 procent af vores vareimport.Danmark er stadigvæk blandt vores vigtigste handelspartnere, men markedsandelen er selvklart faldet væsentligt og ligger nu på omkring 6-7 procent i gennemsnit. Der importeres fortsat mere fra Danmark til Island end der eksporteres fra Island til Danmark. Selvom fiskeprodukter fremstår som den vigtigste del af vores eksport er det bemærkelsesværdigt at begge lande eksporterer samme slags varer til hinanden, for eksempel maskiner, tøj og andre ting, herunder blandt andet madvarer.
Men det er ikke alene på det handelsmæssige område som tråderne ligger tæt sammen mellem Island og Danmark idet de første islandske økonomer er også blevet uddannet i Danmark. Den første Islænding, i hvert fald i den senere tid, som havde forstand på økonomiske spørgsmål var Islands største frihedskæmper, nemlig Jón Sigurðsson. Han var ikke en uddannet økonom men hans indsyn og forstand på det økonomiske område var så stort at man kan uden tvivl placere ham som den første frihandelsøkonom i Island. Det er også bemærkelsesværdigt at der i perioden inden anden verdenskrig næsten udelukkende var tale om at islandske økonomer blev uddannet i Danmark.
Jeg kan næsten ikke undlade også at nævne de særlige literære kontakter som har knyttet Island og Danmark sammen. Medens vores forældre var ivrige læsere af de kendte danske tidsskrifter, som for eksempel Familie Journalen, Hjemmet, Alt for damerne og lignende læste vi om Anders And, Joakim og hans venner.
Jeg kan endnu huske et af de guldkorne der faldt fra Anders And, det var vel i 1958, hvor han sagde meget karakteristisk, og som minder om økonomernes rådgivning i dag, at nu var der så mange svar til rede at der var ikke spørgsmål nok.
Den islandske økonomi
Men al spøg til side. Lad os nu kigge lidt på dagens økonomiske situation i Island og hvordan denne har udviklet sig inden for de seneste år. Men først et kort blik tilbage i tiden. Den islandske økonomi har i gennem tiderne været kendetegnet med kraftige svingninger i bruttonationalproduktet og høj inflation. Samtidigt må man indrømme at den økonomiske politik ikke altid har været tilrettelagt på en sådan måde at denne bidrog til økonomisk stabilitet.Disse tider er heldigvis forbi. For knap ti år siden blev der lagt op til et systemskifte indenfor det økonomiske område. I stedet for centralisering og handelsmæssige begrænsninger på flere områder blev der lagt vægt på liberalisering, decentralisering, øget frihandel og frie kapitalbevægelser, ind og ud af landet. Samtidig er der foretaget forskellige indgreb for at styrke erhvervslivets konkurrenceevne, herunder blandt andet skattelettelser. Islands deltagelse i det Europæiske økonomiske område har også bidraget til denne udvikling.
Den økonomiske politik er også blevet tilrettelagt på en sådan måde at denne bidrager til økonomisk stabilitet. Finanspolitikken er blevet strammet med det resultat at der er nu tale om et overskud på de samlede offentlige finanser i stedet for underskud gennem en længere periode. Pengepolitikken er også blevet strammet ind for at dæmpe efterspørgselsprésset ved renteforhøjelser som har bidraget til en yderligere forstærkning af den islandske króna.
Denne udvikling har medført væsentlige ændringer, ikke mindst på penge- og kapitalmarkedet. Både aktie- og værdipapirmarkedet i Island har vokset eksponentielt inden for de allersidste år. Samtidig har både investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Island vokset enormt, eller fire- til femdoblet siden 1992.
I denne forbindelse vil jeg også nævne at selvom fiskeriet vil fortsat blive af afgørende betydning for den islandske økonomi er der indenfor de seneste år vokset frem andre erhvervsgrene, ikke mindst indenfor software, bioteknologi, energi, telekommunikation og turism, som ventes at bidrage til fortsat øget økonomisk tilvækst nærmest uanset hvad der sker indenfor de mere traditionelle erhvervsgrene. Dette fænomen er ikke begrænset til Island idet det anses for at være ledende faktor i det kraftige og vedvarende konjunkturopsving for eksempel i USA i de senere år og som mange mener at vil vare for evigt. Med andre ord, den såkaldte nye økonomi. Der er delte meninger om denne teori men faktum er at Island har nu gået igennem en vækstperiode som har varet længere en nogen sinde før og er nu inde i det ottende år med uafbrudt tilvækst, heraf de sidste fem år med en årlig vækstrate på mellem 4-5 procent.
Denne favorable udvikling hvor der er blevet satset på øget globalisering og forbedret konkurrenceevne samt med at bidrage til økonomisk stabilitet er også blevet fremmet ved adskillige ændringer på det lovmæssige område.
Herunder vil jeg kort nævne at finansministeret har fremlagt et lovforslag der vil medføre at anvendelsen af såkaldte "stock-options" mellem lønmodtagere og arbejdsgivere vil blive smidigere end i dag. Dette vil uden tvivl bidrage til at dette bliver anvendt i en større grad end hidtil til gavn for både lønmodtageren og arbejdsgiveren. Her har vi især taget udgangspunkt i gældende regler i USA. Meget kort bliver der nu tale om to muligheder når det gælder beskatning af disse. Generelt gælder at forskellen mellem markedsværdien og den pris som lønmodtageren betaler for aktierne bliver beskattet som almindelige indtægter. Men der er også mulighed for særbehandling når bestemte kriterier er opfyldt hvor en eventuel kapitalgevinst, dvs. forskellen mellem købsværdi og salgsværdi, bliver beskattet som andre kapitalindtægter, dvs. med 10 procent skat.
Jeg vil også nævne en læmpelse af nuværende regler om fradrag fra indkomstskat ved køb af aktier fra udlandet, men hidtil har dette udelukkende dækket køb af indenlandske aktier.
Tilsidst vil jeg nævne at regeringen har fremlagt et lovforslag som bidrager til øget pensionsopsparing idet det indkomstskattefrie bidrag til pensionsopsparing bliver forhøjet fra 12 til 20 procent af lønnen, uanset om dette kommer fra lønmodtageren direkte eller fra arbejdsgiveren.
Jeg er overbevist om at disse ændringer vil bidrage både til et mere konkurrencedygtigt erhvervsliv, øget privat opsparing og økonomisk stabilitet.
Island og Møntunionen
I denne forbindelse har regeringen nedsat et udvalg for at vogte situationen og udsigterne. I en delrapport som blev fremlagt for 1S år siden blev der konkluderet at ØMUen ville bidrage både positivt og negativt til den økonomiske udvikling i Island. Endvidere blev der konkluderet at der ikke var behov for umiddelbare ændringer af den fast eller stabil valutakurspolitik der er blevet ført i Island siden 1993. Der blev lagt vægt på at den økonomiske politik, både finans- og pengepolitikken, skulle bidrage til økonomisk stabilitet.
Men samtidig blev man enig om at eventuelle ændringer og udvidelse af medlemskabet i ØMUen, dvs. ved optagelse af Danmark, Storbritannien og Sverige, ville kræve en nyvurdering af den islandske situation. Denne situation er i og for sig uændret selvom det er nu blevet besluttet at holde folkeafstemning om et eventuelt ØMU-medlemskab i Danmark henimod slutningen af September.
Jeg mener at spørgsmålet om at ØMUen begrænser handlefriheden i den økonomiske politik ikke kun er aktuelt for medlemslandene men også de lande som står udenfor. Handlefrihed hvad pengepolitikken angår er allerede indskrænket på grund af globaliseringsprocessen og liberalisering af kapitalbevægelser. Mulighederne for at anvende valutapolitikken til at møde eksterne shocks er også blevet indsnævret. Derfor er der faktisk kun finanspolitikken og strukturpolitiske indgreb som er tilbage. For at kunne anvende finanspolitikken for at opretholde økonomisk stabilitet må der føres ansvarlig økonomisk politik som satser på overskud på de offentlige finanser og faldende offentlig gæld. I de lande hvor råvarer eller naturresourcer spiller en større rolle i økonomien, som for eksempel Island, kræves der endnu stærkere indsats for at sanere de offentlige finanser end i andre lande idet dette indebærer at mulighederne for eksterne shocks er større. Derfor er der i Island lagt op til at opnå overskud på de offentlige finanser på længere sigt.
Selvom den islandske regering har besluttet ikke at søge om medlemskab af EU på nuværende tidspunkt er vi medvidende om at, ikke alene ØMUen men de internationale forhold som helhed, stiller krav til alle lande om at der føres ansvarlig økonomisk politik samtidig som erhvervslivets konkurrenceforhold er forbedret.
Jeg mener at den økonomiske politik som den islandske regering har ført har mødt de udfordringer som denne situation har krævet. Samtidig vil vi også nøje følge med den udvikling der er i gang i Europa, ikke mindst i lyset af den udvidelse af EU der formentlig vil finde sted i de allernæste år.