Flutt á fundi með ræðismönnum Íslands í Danmörku sem haldinn var 1. desember í sendiráði Íslands í Kaupmannahöfn.

Ærede konsuler,

Det er for mig en stor fornøjelse at træffe jer for at informere jer lidt om situationen og udsigterne i Islands økonomi. Det kan i sandhed siges at vores lande bliver stadigt nærmere hinanden, både på grund af vores historiske forbindelser og samarbejdet på det europæiske økonomiske samarbejdsområde. En god forståelse af hinandens situation er derfor vigtigere end nogensinde.

I de sidste år har man bemærket at islandske investorer er blevet meget synlige her i Danmark gennem køb af kendte virksomheder så som Magasin du Nord, Illums, FIH Erhvervsbank, Stirling Air og Maersk Air. Det må være positivt når modige investorer kommer udenad med kapital ind i et andet lands økonomi. Et gammelt nordisk ordsprog siger at en fremmed har skarpe øjne. Ganske ofte ser en som kommer udefra muligheder for at indføre nyheder som forbedrer konsumenternes kår, opmuntrer konkurrenterne og skaber værdi. Det vigtige er dog at jeg mener at den største forklaring på hvorfor dette overhovedet har været muligt ligger i de ændringer som man har indledet i den islandske økonomi i de sidste år. Disse har skabet forudsætningerne for den udvikling som vi har oplevet og som vi tror kommer at kendetegne udviklingen i de kommende år.

Der findes et antal forklaringer på hvorfor den islandske økonomi står så stærkt som den gør og hvorfor islandske virksomheder har fået nok slagkraft til at kunne udvide sig udenfor landets grænser. Hvis man ser lidt længere tilbage kan man finde en del af forklaringen i at straks i den første halvdel af det sidste århundrede blev man overbevist at landets vigtigste naturresource var fiskebankerne rundt om Island. Året 1948 (nittenhundrede otte og fyrre) var et vendepunkt i den islandske nations kamp for økonomisk selvstændighed, da loven om en videnskabslig grundet udnyttelse af fiskebankerne på fastlandssokkelen trådte i kraft. Det endelige mål blev til sidst nået når vi fik en 200 sømil fiskerigrænse i 1975 (nittenhundrede fem og halvfjerds). Efter det kunne man bygge op et kvotesystem som ledte til en nytækning og gav nye muligheder for islandske rederier hvor man kunne rationalisere med synlige resultater, både på grund af muligheder til at ændre flådens sammensætning og gennem øgede investeringer i ny teknologi.
Den anden store naturressource som vi har er fornybar energi og dens udnyttelse har ledet til udviklingen af energikrævende industri, først og fremmest smeltning af aluminium. Den første virksomhed, som i dag ejes af Alcan, startede op i 1970 (nittenhundred og halvfjerds). Den var den eneste aluminiumsfabrik i Island for en ganske lang periode selv om den blev forstørret. En anden fabrik, i dag ejet af Century Aluminum blev bygget i midten af halvfemserne. Den er ved at blive videre udbygget nu og samtidigt bygger Alcoa en endnu større fabrik i Østfjorderne. Den energi-intensive industri er på det sæt blevet en af økonomiens vigtigste søjler.

På lidt kortere sigt er det på den anden side de ændringer som regeringen har lavet efter 1991 (nittenhundred en og halvfems) som forklarer de ændringer som man har oplevet i Island og specielt i islandsk forretningsliv. Man nedlagde et antal støtteordninger og offentlige fonde. Samtidigt blev man medlem af det europæiske økonomiske samarbejdsområde, som gav os adgang til Europas indre marked. Gennem det åbnede man for mange muligheder for islandske forretninger.

Ifølge dette begyndte man for alvor at satse på at udvikle den islandske økonomi gennem privatisering af statslig virksomhed og skattesænkninger. Skattesænkninger på virksomheder og husholdningerne har vist at gennem disse kan man opnå en stærkere økonomi en man ellers ville men det er dog uden tvivl privatiseringen som har haft den største indflydelse på at Islands økonomi har kunnet realisere de muligheder man har gjort. Bankernes privatisering har specielt spillet en stor rolle i at muliggøre islandske virksomheders internationale ekspansion.

Men la’ mig nu sige lidt om den islandske økonomi. Vi oplever i disse tider et opsving i økonomien der startede i 2003. Økonomisk vækst bliver stærkest i 2004 og i år (2005), op imod 6% hvert år, og man anser at den bliver også stærk næste år medens de støre pågående investeringsprojekter varer. I 2007 regner man derimod med at der bliver mindre vækst på grund af projekternes slut og mindre indenlandsk efterspørgsel.

Væksten i 2004 og i år har været dreven af vækst i det private forbrug og investeringer til trods for stor import. Derfor regner man med at væksten bliver noget mindre i 2006 fordi man kommer at have mindre vækst i det private forbrug. Den største forklaring til dette er man regner med at kursen på den islandske krone kommer at blive lavere og det forringer vores købekraft i udlandet. Man regner med at bruttonationalproduktet forøges med 4,6% det år. I 2007, da de store investeringsprojekter er næsten færdige samtidigt som den indenlandske efterspørgsel formindsker regner man med en betydelig lavere vækst, på 2,5%.

En uundværlig konsekvens af de store investeringsprojekter og forøget privatforbrug er et voksende underskud på betalingsbalancen som man regner med at bliver størst i år, lidt over 13% af BNP og lidt over 12% næste år. Samtidigt med øget eksport af aluminium og formindsket import kommer en fordrejning i udenrigshandelen at kendetegne den økonomiske udvikling i 2007. I vores langtidsprognose regner man med at betalingsbalancen kommer hurtigt tilbage og at den kommer at blive 2,5% af BNP i årene 2008-2010. Fordi vi regner med at det private forbrug kommer at trække tilbage er man ikke særligt bekymret over den store negative betalingsbalance som vi oplever nu. Vi tror at ifølge denne kortvarige ubalance i vores økonomi, imens de store investeringsprojekter foregår, kommer vi at opleve voksende økonomisk stabilitet.

Jeg vil gerne pege på at den økonomiske politik har været stram. I år kommer overskuddet på statens finanser at blive omtrent 3% af BNP og 1% næste år. Jeg vil også nævne at økonomiens åbning samt international konkurrence har begrænset mulighederne for indenlandske aktører til at forhøje priser og løn. Fleksibilitet indenfor arbejdsmarkedet har ledet til øget produktivitet. Den islandske økonomis mulighed til at vokse uden at pris- og lønudvikling kommer ud af balance har derfor øget.

Ledigheden har mindsket kraftigt og man regner nu med at den bliver 2% af arbejdskraften i 2006. Man har et pres på væksten udover økonomiens kapacitet (det så kaldte outputgab) men det kommer at formindske ganske hurtigt efter at investeringsprojekterne er færdige og da regner man med at ledigheden vokser igen.

Den største forklaring til den inflation man har oplevet er en forhøjning af boligpriserne. Man regner med at inflationen bliver nærmest 4% i de næste år men at den kommer at formindske efter det. Det er korrekt at lønnene har vokset mere i Island en i vores nabolande i de sidste år men eftersom produktiviteten har også vokset har dette ikke skadet. De store, men tidsbundne investeringsprojekter kommer derfor ikke at lede til at stabiliteten bliver truet.

Der er helt klart stor usikkerhed i at lave økonomiske prognoser. En af de største årsager til det er kronens kursudvikling. Med et så væsentligt underskud på betalingsbalancen kan man jo altid regne med at kursen bliver svækket. Selvom det kommer at ske, så som vi oplevede i 2000 og 2001, behøver man ikke være bange for at det kommer at have uheldige konsekvenser. I dette sammenhæng kan man pege på at til trods for husholdningernes og virksomhedernes store gæld står statens finanser særligt godt og den private formue har øget væsentligt samtidigt med øget frihed på finansmarkedet. Kursens svækkelse kan man også forudse og man kan derfor være parat for den.

Det som er måske mest vigtigt er at økonomiens infrastruktur er stærk og dens fleksibilitet er stor. Årsagerne til det er mange. Man kan nævne at regeringen har indledet mange strukturændringer i de sidste femten år. Aktiviteten på vare- og servicehandelsmarkedet er blevet meget effektiv. Arbejdsmarkedet er meget fleksibelt. Rammen for den makroøkonomiske politik er blevet forbedret. I 2001 lod man Centralbanken tage op et inflationsmål og flydende kurs for kronen. Statens saldo har været positiv de fleste år i det sidste decennium og statens gæld har kommet ret meget ned som andel af BNP. Den er nu iblandt den laveste i OECD landene. Vores pensionssystem er for den største del bæredygtigt og det kommer at lede til mindre krav på det offentlige da vi kommer at opleve en øgning i andel ældre i de kommende årtier.

Regeringen har i de sidste år arbejdet målbevist for at skabe en struktur for erhvervslivet som opmuntrer dets mod og kraft og som samtidigt leder til at det er til virksomhedernes gavn at holde sin lokalisering i Island selvom de er internationalt aktive og er til dels internationalt ejede.

I kan høre at jeg ser frem til en positiv fremtid for Island. Jeg håber at forbindelserne mellem vores to nationer kommer at vokse fortsat gennem øget handel og integrering af vores økonomier.