Hoppa yfir valmynd
Steingrímur J. Sigfússon, fjármálaráðherra 2009-2011

Ræða Steingríms J. Sigfússonar samstarfsráðherra á ársfundi Vestnorræna ráðsins á Bifröst 23. ágúst 2011

Vestnordisk Råds årsmøde Bifröst 23. august 2011
Samarbejdsminister Steingrímur J. Sigfússons indlæg

Formand, ærede mødedeltagere!

Som I måske ved, er det ikke første gang jeg deltager i Vestnordisk Råds årsmøde. Jeg var med til det stiftende møde i Nuuk i 1985 og i aarene derefter indtil jeg blev minister i efteraaret i 1998. Siden var jeg medlem af Rådet i 1991-1995 og havde da glæden af at arbejde med sager der er vigtige for Vestnorden. Min deltagelse i vestnordisk samarbejde startede faktisk før, nemlig i en komité der fra 1983 til 1985 forberedte oprettelsen af Vestnordens parlamentariske samarbejdsråd, der var en forløber for Vestnordisk Råd. Der deltog Erlendur Patursson, Jonathan Motzfeldt, Páll Pétursson og flere gode politikere. I denne sammenhæng har jeg  lært mange dygtige og interessante kolleger fra Grønland og Færøerne at kende. Nu står jeg her igen, men denne gang som islandsk samarbejdsminister. I disse måneder afløser jeg min partifælle Katrín Jakobsdóttir som er på barselsorlov – jeg fremfører de bedste hilsener fra hende og ønsker om god arbejdslyst.

 De mange år jeg var parlamentariker i Rådet var for mig en kærkommen opgave og lejlighed til at gøre en indsats for at synliggøre Vestnorden og Vestnordens behov i Islands Alþingi og det nordiske samarbejde. Vi kan takke det vestnordiske samarbejde for at Vestnorden som region, eller útnorðrið som det så flot hedder på færøsk, lidt efter lidt er kommet på kortet som region.

Jo større den sammenhæng bliver som vi lever i, jo mere nødvendigt er det for os også at samarbejde i mindre enheder. I takt med udvidelsen af EU bliver ønsket om regionalt samarbejde stærkere og globaliseringsprocessen har samme virkning. Det er derfor naturligt, at Vestnorden er blevet en anerkendt størrelse i det formelle nordiske samarbejde. Men det kommer ikke af sig selv og det er vigtigt vi bruger de muligheder vi har for at synliggøre Vestnorden både på hjemmefronten og i Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og andre internationale fora.

Under sit formandskab i Nordisk Ministerråd 2009 tog Island et initiativ der blev starten til et samarbejde med Nordens og dermed også Vestnordens næromåder mod vest. Det danske formandskab førte sagen videre og på samarbejdsministrenes vegne blev der foretaget et grundigt udredningsarbejde. Blandt andet rejste repræsentanter fra Ministerrådet, med det daværende islandske formandskab og det påtroppende danske formandskab, sent i 2009 på en fact-finding mission til Kanadas hovedstad, Ottawa og også til St. Johns i New-Foundland. Her kunne man konstatere at interessen for samarbejde er til stede.

 Det mundede ud i forslag til, hvordan et nabosamarbejde med de nordatlantiske naboer kan konkretiseres. Med det menes Kanada med fokus på de kanadiske provinser ved Atlantkysten, USA med fokus på de amerikanske delstater ved Atlantkysten, samt Irland og Skotland. I februar forelå der retningslinjer for Ministerrådets nabolandssamarbejde mod vest, der viser at de nordiske lande er enige om at prioritere dette samarbejde. Retningslinjerne lægges frem som et ministerrådsforslag på sessionen i København.

Nordisk Ministerråds formål med NORA, Nordatlantisk Samarbejde, er at det skal bidrage til at gøre Nordatlanten til en kraftfuld nordisk region med en stærk og bæredygtig økonomisk udvikling. I mange år var NORA et af næringsministrenes projekter men fra 2008 har NORA haft en egen budgetlinje i det nordiske budget – i år 6,3 millioner danske kroner. At NORA er blevet synligt i det nordiske budget har uden tvivl bidraget til at styrke dets rolle.

 På NORA´s initiativ foretog OECD i 2009 og 2010 en politisk-økonomisk analyse af NORA-regionen, d.v.s. Færøerne, Grønland, Island og Kyst-Norge. Analysen beskriver den udvikling der er igang, de udfordringer der foreligger og hvilke muligheder og kompetencer der findes, så den er et godt grundlag for politisk dialog på tværs af regionen. OECD lægger op til, at der i år skal foreligge en strategiplan for regionen og at arbejdet forankres hos NORA. NORA skal styrke sin rolle som forbindelsesled mellem regionerne i periferien af det nordlige Europa og de tilsvarende regioner i Nordamerika. Konklusionen er også at der bør fokuseres mere på transportnetværk, på konkret projektsamarbejde og på at udvikle NORA til en attraktiv platform for nordisk samarbejde med nabolandene. Centrale temaer bliver klimaforandringer, demografiske udfordringer i Nordatlanten og søberedskab.

Det arktiske område

Vestnordisk Råd har vist stort engagement i at forstærke samarbejdet om beredskab og redningsarbejde i Nordatlanten. Ved denne lejlighed vil jeg løfte den epokegørende aftale frem der blev indgået i Arktisk Råd i maj, da medlemslandenes udenrigsministre og ledere for oprindelige folk mødtes i Nuuk for at sætte rammerne for Rådets fremtidige politik.

Ministrene undertegnede den første juridisk bindende aftale i Rådets historie om et fælles eftersøgnings- og redningsberedskab, også kaldet SAR-beredskabet. Denne panarktiske aftale om fælles redningsarbejde til søs i Arktis skal blandt andet gøre oplysninger lettere tilgængelige og skabe et netværk i regionen. Den er et stort og vigtigt skridt henimod sikker søfart og transport i Arktis og den vil forbedre de arktiske landes beredskab i krisesituationer. Medlemslandene skal jævnligt mødes for at deltage i fælles øvelser – den første i Kanada i oktober – og evaluere på det praktiske samarbejde.

 Sekretariatet i Tromsø bliver nu permanent og det udvides. En gruppe eksperter får to år til at foreslå et forpligtende samarbejde i tilfælde af oliekatastrofer. De næste to år har svenskerne formandskabet i Arktisk Råd og som udenrigsminister Carl Bildt sagde i Nuuk, så vil Sverige prioritere et styrket beredskab overfor olieudslip.

Vore tre lande har det til fælles at vi er kystsamfund og derfor på mange måder afhængige af havet, der omgiver os. Derfor vil åbningen af Ishavet få stor indflydelse på vore samfund.

På topmødet i Nuuk præsenterede Grønlands statsminister Kuupik Kleist en idé om at der oprettes et ansvarshavende internationalt organ i forbindelse med olieforureningsskader, der er forårsaget af offshore efterforskning og udnyttelse; en international fond, som olieindustrien skulle bidrage til, der kunne yde økonomisk sikkerhed for oprydningsaktiviteter og erstatning i forbindelse med olieforurening. Det er et forslag, som vi skal arbejde aktivt for. Når vi ser på vores små sårbare samfund, er det helt klart at det er nødvendigt at have et godt og effektivt kriseberedskab.

Det er også værd at minde om at Nordisk Ministerråd altid har været en vigtig støttepille for Arktisk Råd og har været med til at finansiere mange af Rådets vigtigeste projekter gennem årene.

Så vil jeg nævne at Alþingi i marts vedtog en beslutning om Islands politik i arktiske spørgsmål. Den pålægger bl.a. Islands regering på alle måder at modarbejde menneskeskabte klimaforandringer og i alle fora at arbejde for at der, i den forventede kraftige økonomiske udvikling i det arktiske område, udvises ansvarlighed over for de følsomme økosystemer. Beslutningen giver også regeringen til opgave at forøge samarbejdet med Færøerne og Grønland for at styrke de tre landes interesser og politiske vægt.

Risikokort over Nordatlanten

Det vigtigste projekt som Island igangsatte under formandskabet i Ministerrådet i 2009, var at udarbejde et risikokort over Nordatlanten. Opgaven var at samle i én data-base information om for det første de sensitive havområder som strækker sig fra Syd-Grønland til Nordpolen og fra Grønlands østkyst til Norges vestkyst, og for det andet oplysninger om risikofaktorer som f.eks. forurenende stoffer, trafik og offshore-aktiviteter. Kortsystemet bliver dermed et værktøj til at forbedre beredskabet i området.

Det var en ambitiøs opgave, men den er nu inde i slutspurten. Risikokortet bliver præsenteret i oktober, på et opfølgningsmøde i Københavneraftalen om havforurening. Der er så planlagt en informationskampagne i Island om denne database og jeg går ud fra at det samme sker i de andre lande.

Vestnordisk Råd rekommandationer

Der er mange eksempler på at Vestnordisk Råds rekommandationer har været starten til konkrete tiltag og projekter der er til gavn for den vestnordiske region. Uforglemmelig for mig er Vestnordisk Råds kvindekonference der i 1992 blev afholdt i Egilsstaðir, mens jeg var formand i Rådet. Den blev planlagt i skyggen af krisen på Færøerne, men til trods for det var der godt fremmøde fra alle tre lande og grundlaget blev lagt til et stærkt netværk mellem vestnordiske kvinder.

Som Islands samarbejdsminister er det mig en fornøjelse at fremlægge den årlige redegørelse for den opfølgning af Vestnordisk Råds rekommandationer, der foregår på fagministrenes ansvarsområde i de tre lande. Det sker i overensstemmelse med den aftale som samarbejdsministrene indgik med Vestnordisk Råd i 2002. Opgaven går på skift mellem landene og i år er det Islands tur. Redegørelsen foreligger som mødedokument, så jeg vil ikke gennemgå svarene i detaljer. Og det er fagministrenes ansvar at have synspunkter på rekommandationerne. Men der er forskellige ting jeg selv har bidt mærke i.

 På nogle punkter er de islandske svar præget af den økonomiske situation og det er jeg sikker på I har forståelse for. Men det kommer dog klart til udtryk, at der lægges et arbejde i at undersøge mulighederne for at realisere rekommandationerne.

Det er tydeligt, at Vestnordisk Råds initiativer om redningssamarbejde i Nordatlanten virkelig har sat gang i noget. Af det islandske svar fremgår det at Islands redningstjeneste Landsbjørg er engageret og ser store muligheder i samarbejdet.

 Et eksempel på et godt vestnordisk initiativ der fik nordisk støtte er Vestnordisk Råds temakonference i Tórshavn i juni om søfartssikkerhed i Nordatlanten. Her var NORA, der finansieres af det fællesnordiske budget, medarrangør. Sikkerhed til søs og samarbejde om beredskab er store udfordringer i den vestnordiske region, opgaver der skal løses.

Udgivelsen om de vestnordiske landes historie, som kulturministrene har støttet, er et meget håndgribeligt resultat af en vestnordisk rekommandation. Idéen om at oprette et center for vestnordisk historie og samfund er interessant og det er imponerende at Færøerne har taget skridtet og ydet økonomisk støtte til projektet. Jeg nævner det her, men det er naturligvis de respektive kulturministre der beslutter i den sag.

 Jeg lægger også mærke til at kulturministrene har gjort de vestnordiske statsradioer opmærksom på at det er vigtigt at arbejde sammen for at forbedre vores viden om hinandens sprog og kultur. At kende hinanden er nødvendigt for samhørigheden.

Det store billede er, at rekommandationerne giver anledning til nyttigt samråd og de viser, at Vestnordisk Råd er et frugtbart forum. De idéer der fremkommer her, bliver overvejet på ministerniveau og sætter gode ting i gang. Tak for ordet og fortsat god arbejdslyst.

 Jeg har saa den fornøjelse at være sammen med jer til middagen i aften, og hvis jeg husker rigtigt, plejer det ikke at være kedelige begivenheder.

Efnisorð

Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn


Þessi síða notar vafrakökur Lesa meira