Kvöldverðarboð í Kristjánsborgarhöll

Den islandske statsministers tale ved Danmarks statsministers middag
København, den 4. marts 2004

Kære statsminister og frue, minister, ambassadør, andre ærede gæster.

Det er unægteligt en god fornemmelse der griber én, når der byder sig en lejlighed til at besøge Danmark og så er det endda ikke afgørende i hvilken anledning det sker. Dog overgår en officiel invitation fra det danske statsministerpar naturligvis andre anledninger i hæder og der sættes særlig stor pris på den. Vi har, som bekendt, benyttet os af lejligheden og flyttet en del af Kobenhavn festlighederne til København i anledning af hjemmestyrets 100 års jubilæum i Island. Og helt fra den tid er forholdet mellem nationerne blevet forbedret fra dag til dag, og det er nu, fra vores synspunkt set, sådan at Danmark er den nation vi har det bedste forhold til. Her har et stort antal islændinge, både i gammel og ny tid, taget deres videreuddannelse, til gavn og udbytte for dem selv og den islandske nation. Danskerne er mange steder i verden kendte for at være blandt de allermest forudseende, kunstnerisk anlagte i højere grad end de fleste andre og anerkendte forretningsmænd. Og når det lykkes for en nation at sammensætte en pakke af praktisk forudseenhed, kreativitet og forretningsmæssig snilde, så kan det næppe overraske at resultatet bliver vellykket og at nationens udbytte bliver nærmest forunderligt. Men det gode ved det er, at danskerne aldrig har ladet denne succes stige sig til hovedet og derfor ikke blæst sig op af overmod og pral som følge af de eventyrlige resultater. Som jeg sagde er det det gode, men det bedste er, at de engang imellem lader øl og akvavit stige sig til hovedet og tillader den verdensberømte humor og hygge at bryde frem, og der skal ikke så meget til. Jeg siger ikke nødvendigvis, at danskerne er hellige engle på alle områder, for så ville de så sandelig ikke være så fornøjelige som de er. Paradis var vist overmåde skønt, men ingen kilder siger noget om, at Paradis har været fornøjeligt. Eller som Eva sagde, hvordan kan man føle sig godt tilpas på et sted som Eden, hvor der ikke engang findes nogen skobutik. I Danmark er der ingen mangel på skobutikker og heller ikke på andre af verdens goder. Derfor bl.a. er Danmark et populært land blandt turister og businessfolk. Islændinge kommer dog hertil med et helt særligt sindelag. De kommer til Danmark inden de rejser til fremmede lande og når de vender tilbage synes de, at de er kommet halvvejs hjem, når de berører dansk jord. Hvadenten værterne, den danske statsminister eller hans landsmænd, synes om det eller ej, så blev de altså kun delvist fri for islændingene ved hundrede ar hjemmestyret for hundrede år siden og republikken for næsten tres år siden. Det stærke bånd mellem nationerne holdt trods alt og er blevet stærkere i de seneste år og årtier. Vi er ganske vist mere modtagere end givere i forholdet mellem nationerne, men vi trøster os ved at vores status i handelen mellem landene ikke er ugunstig. Af disse grunde og af så utallige mange andre er det så glædeligt at kunne sige ja tak til en invitation hertil og takke for venskab og godt samarbejde. Jeg vil tillade mig at bede gæsterne at rejse sig og drikke en skål for

Danmark og statsministerparret, og det særlige forhold mellem landene.